BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at opnå formidlingserfaring og samtidig hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse? Så er muligheden her.
Vi søger pr. 15. september 2024 en ny studenterstudievejleder fra Geoscience.
Du vil komme til at indgå i et team af fire studenterstudievejledere fra Institutterne for Fysik, Geoscience, Nanoscience, Kemi og Medicinalkemi. I teamet vejleder I studerende på tværs af uddannelserne på de fire institutter.
Du vil blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation, som består af 19 studenterstudievejledere og 11 akademiske medarbejdere. Afdelingen er en del af Administrationscenter Nat-Tech, Aarhus Universitet.
Om jobbet
Du skal vejlede kommende, nuværende og tidligere studerende, herunder:
- Vejlede studerende ved vejledningssamtaler, via mail eller i livechatten
- Planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
- Deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops
- Bidrage til studieinformation om din uddannelse
Vi forventer at du:
- Er studerende på Geoscience
- Har lyst til at få dybere kendskab til uddannelserne på Institut for Geoscience samt studieadministrative regler og procedurer
- Har lyst til at opbygge viden om og vejlede i de øvrige uddannelser ved NAT, særligt Fysik, Nanoscience, Kemi og Medicinalkemi
- Er empatisk og god til at lytte
- Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
- Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
- Har lyst til at holde oplæg både i store forsamlinger og online. Nogle gange optages oplæggende.
Vi kan tilbyde
- Et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
- Sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studenterstudievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige
- 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
- Et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt
Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 5 timer, men det er vigtigt at bemærke, at der kan forekomme spidsbelastningsperioder. Dette kan især være i forbindelse med events, u-days og orienteringsmøder, hvor det forventes, at studenterstudievejlederne bidrager med ekstra arbejdstimer. Vi værdsætter fleksibilitet og engagement i disse situationer for at sikre en vellykket gennemførelse af begivenheder og møder. Man får naturligvis løn for de ekstra timer, man arbejder.
Du vil have træffetid i den Online Studieservice-livechat og ved bookede samtaler med studerende svarende til cirka 2-3½ time om ugen, og dertil kommer diverse oplæg mv.
Dit arbejdssted vil være Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
Kontakt information
Yderligere information kan fås hos Kathrine Korsgaard Mathiesen, nuværende studievejleder fra Geoscience på kathlm@au.dk, eller hos studie- og trivselsvejleder Anne Pors på mail anpo@au.dk eller mobil 9352 2293.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 26. august 2024. Ansøgningen skal sendes online via vores e-rekrutteringssystem. Ansøgningen skal indeholde cv, kort personlig ansøgning, studieudskrift (så vi kan se, hvor langt du er i dit studie), årskortnummer og telefonnummer.
Vi forventer at holde samtaler fredag i uge 35.
Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093522