Studenterstudievejleder i speciel relativitetsteori for gymnasieskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, inviterer kandidater til at søge en studenterstudievejledningsstilling i studieretningsprojekter (SRP). Timetallet er anhængigt af antal besøgende og aftales derfor nærmere. Stillingen er ledig til besættelse fra 15. maj 2024, eller snarest muligt herefter. 


Opgaver 


Vi søger et par studerende som studenterstudievejleder i Studieretningsprojekter (SRP)
i relativitetsteori for 3.g’ere o.l., se hjemmesiden https://phys.au.dk/vidensudveksling/for-fysiklaereren/sop-og-srp/relativitetsteori.

Studenterstudievejlederens primære arbejdsopgave består i at vejlede udførelsen af tre forsøg vedrørende speciel relativitetsteori ifm. Studieretningsprojektet, der bl.a. skrives i gymnasieskolen. Studenterstudievejlederen skal gennemgå de relevante aspekter ifm. udførslen af forsøget, samt gennemgå teorien bag forsøget, der forklarer den specielle relativitetsteoris relevans for det enkelte forsøg.

Vi giver her eleverne mulighed for at udføre et forsøg, som ikke vil være muligt med det udstyr, de normalt har til rådighed på gymnasieskolen.

Da formidlingen kræver et kendskab til speciel relativitetsteori, det eksperimentelle udstyr og eksperimentel arbejdsmetode, er en ansøger ideelt på studiets tredje eller fjerde år.  Det forventes, at du er i stand til at inspirere og vække elevernes interesse inden for naturvidenskaben.

Så er du en fagligt dygtig formidler med interesse i at inspirere og vejlede unge mennesker, og er du klar på at blive kastet ud i udfordringerne, så send en kort ansøgning med beskrivelse af hvilke relevante kurser du har taget, og hvor langt du er nået i dit studium.


Din profil 


  • Kandidater skal være på fysikstudiets tredje år og opefter.
  • Formidlingserfaring er at foretrække, da det er jobbets primære opgave.
  • Ansøgeren skal have kendskab til speciel relativitetsteori, dvs. have gennemført et kursus, hvori der undervises i speciel relativitetsteori.
  • Ansøgeren skal have kendskab til eksperimentelt arbejde.
  • Ansøgeren skal have erfaring svarende til kurserne ’Eksperimentel fysik og statistisk dataanalyse’, ’Eksperimentel fysik 2’ og ’Eksperimentel 3’, der udbydes på Aarhus universitet, hvor det sidstnævnte kursus blot behøves at være påbegyndt.
  • Ansøgeren skal kunne begå sig på dansk, både skriftligt og sprogligt, da alt vejledningen for gymnasieeleverne som udgangspunkt foregår på dansk.



Arbejdstid 


Antallet af arbejdstimer pr. uge vil variere og er afhængig af efterspørgslen. Der kan derfor forekomme måneder med 0 timer. Vejledningsbelastningen bliver hovedsageligt i november og december. Inden da vil du blive oplært af den nuværende studenterstudievejleder.


Arbejdsadresse 


Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institution Institut for Fysik og Astronomi. 


Kontakt 


Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutleder, Ulrik Uggerhøj (ulrik@phys.au.dk)


Deadline 


Alle ansøgninger skal være indsendt senest den 16. april 2024. 
 


Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet