Studerende til Kemishow

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Kemi søger kemi- og medicinalkemi-studerende til udadrettede
formidlingsaktiviteter som en del af Kemishow. Instituttets velfungerende og aktive
Kemishow afholder shows og workshops på bl.a. skoler og til kultur- og naturfaglige
arrangementer. Kemishow bidrager derved til formidling af kemifaglige emner på en
sjov og medrivende måde, samt udbreder kendskabet til uddannelserne ved Institut for
Kemi på Aarhus Universitet.

Som Kemishow’er vil du skulle indgå i et team, der selvstændigt planlægger og udfører
shows rundt omkring i landet, og der vil derfor være rejseaktivitet forbundet med jobbet.

Forudsætninger og ansøgningsprocessen
Du skal være i gang med en kemifaglig relevant bacheloruddannelse og have interesse
og flair for formidling af kemifaglige emner foran et publikum. Det er nødvendigt at have
kørekort, da transporten rundt i landet foregår i instituttets varebil.

Vi forventer, at du deltager i Kemishows ”auditions”.

1. runde afholdes d. 31/10/2023 i Aud I på Institut for Kemi og er en åben
”audition”, hvor interesserede personer skal præsentere et forsøg, som bliver
demonstreret på dagen. Her vil ansøgere også få information om den fortsatte
proces.

2. runde afholdes d. 7/11/2023 og er en workshop, hvor der vil være forskellige
stationer med forsøg. Til slut vil alle ansøgere, som er gået videre fra 1. runde,
skulle fremvise et af forsøgene fra workshoppen. Personer, der er gået videre til
2. runde, vil få direkte besked.

3. runde er en individuel samtale og afholdes efter aftale på baggrund af
ansøgning.

Jobbet
Som aktiv i Kemishow melder du dig selv til shows og andre opgaver løbende. Det
forventes, at du bidrager til, at vi kan løfte i flok. Arbejdstiden pr. måned vil variere, da
der er varierende bookinger af Kemishow. Der kan forekomme enkelte måneder med 0
timer, mens andre perioder vil være 5-20 timer på en uge.

Ansøgningsfrist er d. 19/11/2023, og ansættelse forventes fra 15/2/2024, eller snarest
muligt derefter.

Arbejdssted: Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus
C.

Yderligere information kan ses på: www.kemishow.dk.
Ved spørgsmål kan du kontakte lektor Martin Bremholm.
 


Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933370

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet