Studiejob: Programmering med Python hos Aarhus Stadsarkiv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Jobbet består i at hjælpe til med nogle af Aarhus Stadsarkivs mange drift- og udviklingsopgaver på it-området. Vi arbejder eksempelvis både med identifikation, validering og konvertering af filer, test af myndighedsdata, samt langtidsbevaring og tilgængeliggørelse af både it-systemer, databaser og enkeltfiler. Vi skriver næsten udelukkende kode i Python, og arbejder blandt andet med RestAPI’er, Cloud-services, og et utal af commandline-baserede værktøjer.

Vi forventer, at du kan arbejde omkring 10 timer ugentlig. Eksamensperioder selvfølgelig undtaget. Der vil også være mulighed for delvis hjemmearbejde.

Jobbet løber indtil studentermedarbejderen ikke længere er indskrevet på en uddannelsesinstitution.

Din profil:
Du studerer på en relevant it-faglig uddannelse, eller har på anden vis tilegnet dig kundskaber indenfor programmering, i særlig grad Python.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et udfordrende studiejob i en uformel organisation med en høj grad af selvbestemmelse. Du får ansvar for, men også indflydelse på arbejdsprocesserne.

Der er gode betingelser for fleksible arbejdstider, særligt under eksamens- eller ferieperioder, faglig og personlig udvikling, samt socialt samvær med både kolleger fra Stadsarkivet og de mange andre enheder fra Aarhus Kommunes borgerservice, biblioteker og ITK, som vi bor sammen med på DOKK1.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 10 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Claus Juhl Knudsen på telefon 41856543.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 9. juni 2024

Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 24.

Om os
Aarhus Stadsarkiv er både myndighedsarkiv for Aarhus Kommune og kulturhistorisk center for kommunens borgere. Vi arbejder med indsamling, langtidsbevaring og formidling af både analoge og digitale materialer og systemer.
 
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053883

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet