Studielektor i Idrætsvidenskab - Friluftsliv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studielektor i til uddannelsen i Idrætsvidenskab pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling på 50% inden for fagområdet friluftsliv.

Institut for Folkesundhed

Som Studielektor på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri, sundhedsfaglig kandidat og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende.  Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som studielektor bidrager du væsentligt til udvikling af instituttets undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede uddannelsesstrategier. Både individuelt og i samarbejde med andre bidrager du til udviklingen af instituttet igennem undervisning og uddannelsesudvikling. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard. Du har gode samarbejdsevner og et bredt akademisk netværk, som du evner at sætte i spil i dit bidrag til udviklingen og profilering af Aarhus Universitet. 

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Undervisning og vejledning af bachelor- og kandidatstuderende og bidrage til udvikling af nye undervisningsaktiviteter
  • Primær undervisning og kursusansvar på efterårskurset Friluftsliv.
  • Videndeling med kolleger om udviklingen af undervisning, vejledning og eksamener
Du indgår i udviklingsenhed for idrætsformidling og -pædagogik, og du refererer til studielektor Kristian Raun Thomsen.

Dine kompetencer

Du har undervisningsmæssige kvalifikationer på universitetsniveau. Du har relevante samarbejdsrelationer med private eller offentlige aktører uden for universitetet, f.eks. gymnasieskolen, organisationer eller idrætsforbund.
Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner. Du evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du dygtig, inspirerende og støttende.

Du vil tage medansvar for udvikling af instituttets uddannelser på højeste internationale niveau og at vi fastholder et godt arbejdsmiljø. Du engagerer dig i tværfagligt samarbejde på institut-, fakultets- og universitetsniveau.

Hvis ikke du har universitetspædagogikum, forventer vi at det erhverves hurtigst muligt efter ansættelsesstart.

En studielektor skal endvidere opfylde disse individuelle og kollegiale kriterier. Som ansøger relateres disse kriterier til din ansøgning og undervisningsportfolio.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder for uddannelse Mette Vinther Skriver + 45 23726582 eller studieleder Kristian Raun Thomsen, tlf.: +45 40123038.


Ansættelsesgrundlag




Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992976

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet