Sygeplejerske søges til spændende og udviklende arbejdsplads med fokus på ældrepleje og tværfagligt samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Vi er et hus i rivende udvikling – på den gode måde med udvikling både i vores plejehjem, hjemmepleje og sundhedsklinik. Hos os har vi et fællesskab af søde, dygtige og engagerede kolleger, der vil vores beboere og hinanden det bedste, men vi mangler netop DIG i vores fællesskab.

DIG, der brænder for at gøre en positiv forskel for de ældste borgere.
DIG, der har faglighed, kvalitet, engagement og omsorg som nøgleord for dit arbejde.

Er det DIG – ja, så glæder vi os til at læse netop din ansøgning. 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd. Sammen har vi fokus på en læringskultur, hvor du kan føle dig tryg, udvikle dig og få en selvstændig rolle. 

Som sygeplejerske har du en vigtig rolle ind i det tværfaglige team. Du forventes at tage aktiv del i at finde løsninger, sætte fokus på faglighed, kvalitet, nytænkning samt være en god kollega og bidrage med godt humør til praksisfællesskabet. Vi insisterer på at være dygtige sammen.

Vores hus er særligt kendetegnet ved at være et sted, hvor børn og ældre træner, bevæger og hygger sig sammen til musik og aktiviteter. Vores beboere har blandt andet mulighed for at deltage i både leg  og samspil på plejehjemmet.  

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Pt. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, men enkelte aftenvagter kan forekomme. 

Der er gratis indendørs cykelparkering, letbanen stopper tæt på og bus 23 kører til Ø. Der er få p-pladser til bil, men mulighed for betalingsparkering, hvis ikke cykel eller bus foretrækkes.

Weekendvagt er fortrinsvis hver 5. uge i dagvagt.

Vi lægger vægt på, at du: 

  • er færdiguddannet sygeplejerske – eller bliver det lige om lidt,
  • tager ansvar for at opretholde og yderligere løfte det faglige niveau i opgaveløsningen – også helt tæt på beboerne,
  • kan lære fra dig og tager del i kompetenceudvikling af såvel faglærte som ufaglærte kolleger,
  • formår at kommunikere konstruktivt og være positiv i relationen med beboere, pårørende og kolleger,
  • tilrettelægger og udfører pleje, praktisk hjælp og aktiviteter sammen med kolleger og beboere,
  • har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, der på mange måder kan betragtes som en moderne landsby og ønsker at bidrage til aktiviteter på tværs jf. vores vision,
  • ønsker at være med til at understøtte en kultur med fokus på læring og udvikling,
  • vil være en del af vores fokus på psykologisk tryghed,
  • aktivt vil bidrage løsningsorienteret til vores fortsatte udvikling og være med til at prøve nyt.
     

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder dig:

  • en arbejdsplads med mulighed for faglig- og personlig udvikling,
  • et introforløb med makkerordning,
  • regelmæssig kompetence-understøttelse,
  • tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kolleger,
  • et team, der holder af et godt grin, og som passer på hinanden,
  • vi taler med hinanden og ikke om hinanden,
  • et hus med fokus på trivsel for både beboere og ansatte.


Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tremagistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboeren kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v. 

Du kan læse mere om Generationernes Hus her:
https://generationerneshus.aarhus.dk/
(www.aarhus.dk/kaerligkommune)

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Stine Rose 2554 0638 rost@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer skal vedhæftes for at komme i betragtning til stillingen. 

Ansøgningsfristen er den 15. september 2024.


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet