BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Drømmer du om at være med til at skabe et hjem med trivsel og en meningsfuld hverdag for beboerne på Plejehjemmet Vestervang 44? – Så er du måske vores nye sygeplejerske?
Har du et stærkt klinisk blik, erfaring med geriatriske patienter og/eller demensområdet - eller har lyst til at få det, så kan du nu blive en del af et ambitiøst tværfagligt team. Teamet består af SOSU-personale, en ergoterapeut, en fysioterapeut og kostfagligt personale. Som sygeplejerske hos os får du en nøglerolle i forhold til at fastholde og udvikle høj sundhedsfaglig kvalitet og sammenhængende borgerforløb. Vi har særligt fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, hvorfor kompetenceudvikling og systematisk kvalitetsudvikling er omdrejningspunktet for løsning af kerneopgaven. Plejehjemmet Vestervang 44 er praktiksted for sygeplejestuderende og SOSU-elever.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt på hverdage. Der er weekendvagt hver 5. weekend..
Din profil:
Vi søger dig der:
- drømmer om at udføre sygepleje i et tæt tværfagligt samarbejde med dygtige og ambitiøse kolleger og som drømmer om at kunne gøre en forskel i ældreplejen og i det nære sundhedsvæsen.
- arbejder selvstændigt og tager ansvar.
- er i stand til at bevare overblikket og med et smil skabe struktur i en foranderlig hverdag.
- kan lede komplekse, stabile såvel som ustabile borgerforløb, med rehabilitering som ramme.
- mestrer tæt tværfagligt samarbejde og inddrager familie og netværk som nødvendige samarbejdspartnere.
- har fokus på borgerens mål og bruger din nysgerrighed aktivt på, hvad der er vigtigst for borgeren.
- har et skarpt blik for at sætte og opnå faglige mål i et tværfagligt samarbejde.
- medvirker til kompetenceudvikling af dine sundhedsfaglige kollegaer.
- brænder for at anvende og sprede din høje faglighed og har gode kommunikative og pædagogiske evner.
- er rutineret i brug af elektronisk CURA og ser dokumentation som et tværfagligt samarbejdsredskab til at opnå kvalitet i borgerforløbene.
- mestrer at arbejde systematisk med kvalitetssikring af den sygeplejefaglige indsats.
- tager medansvar for de gode relationer, har humor og bidrager til et konstruktivt og positivt arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os:
- Vi har en høj sygeplejefaglig kvalitet og har fine tilsynsresultater.
- Du bliver en del af et stærkt fagligt og udviklingsorienteret fællesskab, hvor vi løfter i flok.
- Du får et selvstændigt job med spændende udfordringer og stor grad af handlefrihed.
- Du indgår i et top-motiveret sygeplejersketeam, som indgår i fælles faglige netværk med sygeplejersker i Distrikt MidtØst.
- Du bliver en del af kvalitets- og udviklingsprocesser. Aktuelt arbejder vi blandt andet med triagering i CURA og overblikstavler.
- Du får positive, ambitiøse og engagerede kolleger med plads til forskellighed.
- Vi prioriterer fælles sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet.
- Vi prioriterer ledelsesmæssig opbakning og nærvær.
- Du får en hverdag præget af humor og hvor vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.
- Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling,
- Vi har mange forskellige kompetencer i vores team, og vi prioriterer at give dig en grundig introduktion.
- Vi er en medarbejderstab, som er stolte af vores arbejde.
- Vi arbejder sammen om at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte beboer i tæt samarbejde med deres familie og netværk.
Om afdelingen:
På Plejehjemmet Vestervang 44 sætter vi en ære i at balancere og håndtere komplekse sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet, samtidig med at vi bevarer respekten for, at det er beboernes eget hjem, deres livshistorier og levede liv, der er det vigtigste. Derfor har vi fokus på, at det gode hverdagsliv tager udgangspunkt i det, der er vigtigst for den enkelte beboer og på at skabe stjernestunder for den enkelte. Vi skaber rammerne for fællesskaber og meningsfulde hverdagsaktiviteter.
Systematisk kvalitetssikring og udvikling er omdrejningspunkter i vores bestræbelser på at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for vores beboere i alle livets faser. Derfor har vi fokus på at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed i et tværfagligt samarbejde.
Se mere på vores hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt og senest 1. april 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Susanne Vester på telefonnummer: 4186 4618 eller på mail: suve@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest den 27. februar 2024.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vestervang 44, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990698