BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Stillingen som synskonsulent er en særdeles spændende stilling for dig, der brænder for rehabilitering af ældre med synsnedsættelse. Hvis du ikke allerede har en synsfaglig uddannelse, vil du blive uddannet og oplært heri.
Arbejdet indeholder bl.a.:
- Udredning af behov for synskompenserende hjælpemidler og teknikker
- Rådgivning om og undervisning i brugen af synstekniske hjælpemidler
- Rådgivning og undervisning af voksne svagtseende/blinde omkring IT-hjælpemidler.
- Undervisning og rådgivning rettet mod pårørende og personalegrupper
- Undervisning i ADL og mobility
- Sagsbehandling efter servicelovens §112 og §113
- Rådgivning i korrekt belysning i hjemmet.
Du vil blive del af teamet ”Voksen Syn”, som arbejder tæt sammen om opgaverne, hvor det giver mening. Vi styrker de synsfaglige kompetencer og sammenhænge gennem struktureret samarbejde med de øvrige synsteams på Center for Specialrådgivning Aarhus
Center for Specialrådgivning Aarhus varetager opgaven for alle aldersgrupper i både Aarhus Kommune og i en del omkringliggende kommuner. Kørekort er derfor en forudsætning.
Se desuden vores hjemmeside: www.csa.aarhus.dk
Din profil:
- Du har en sundhedsfaglig grunduddannelse suppleret med praksiserfaring inden for dit område
- Du har evt. erfaring inden for synsområdet eller er klar til at efteruddanne dig (PD moduler i synspædagogik og syns(re)habilitering)
- Du har erfaring og interesse for arbejdet med rehabilitering
- Du har erfaring med og lyst til synspædagogisk arbejde på voksen- og ældreområdet
- Du har erfaring inden for sagsbehandling, undervisning, rådgivning og vejledning
- Du har interesse for og evt. erfaring indenfor IT
- Du har interesse og evt. erfaring med inddragelse af teknologiske hjælpemidler i hverdagen
- Du er fleksibel og innovativ og kan lide en travl og udfordrende hverdag
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tværfagligt team
- Du er god til at kommunikere med modtagere med meget forskellige forudsætninger både på skrift og i tale
- Du trives i et miljø, hvor høj faglighed, kreativitet og humor går hånd i hånd
- Du trives i et arbejde, hvor meget af tiden er hos borgerne ofte i et samarbejde med pårørende og personalet
Derfor skal du vælge os:
Center for Specialrådgivning Aarhus er et specialiseret rådgivningscenter og er del
af Aarhus Kommune, Magistraten for Sundhed og Omsorg. Vi er beliggende i hjertet af
Marselisborg Centret.
Vi er en arbejdsplads der vægter stor faglighed på de områder, vi beskæftiger os
med: Syn, Høre, Kommunikation, Siddestilling og Sårbehandling. Vi arbejder med rådgivning, vejledning, afprøvning, instruktion og undervisning. Vi prioriterer at være opdateret og i front med
ny viden.
Vi har en spændende og varieret hverdag med borgeren i centrum og stort fokus på
samarbejde med alle involverede parter.
Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde i det omfang, arbejdsopgaverne tillader det.
Desuden har vi høj social kapital og vægter trivsel, det interne samarbejde og humor
højt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. december 2023
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 30-37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Dorte With, telefon 41860951 eller synskonsulent Steen Gottlieb, telefon 41874727
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 27. oktober 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Evald Krogs Gade 11D, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912469