BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en klinisk lærer til Sektion for Oral Radiologi og Endodonti pr. 1. marts 2024. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 6 timer ugentligt fra 1. marts 2024 til 28. februar 2026, med mulighed for forlængelse.
Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Som klinisk lærer på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som klinisk lærer tilknyttet Sektion for Oral Radiologi og Endodonti er din primære arbejdsopgave varetagelse af klinisk endodonti-undervisning af tandlægestuderende.
I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger og gode muligheder for faglig udvikling og sparring.
Du refererer til fagansvarlig, professor Lise-Lotte Kirkevang.
Dine kompetencer
Du skal være uddannet tandlæge med særlig interesse og kompetencer indenfor fagområdet Endodonti. Vi vægter både dokumenteret efteruddannelse samt praktisk klinisk erfaring.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lise-Lotte Kirkevang
på e-mail: llki@dent.au.dk eller på mobil 2263 2441
Arbejdssted: Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.
Ansættelsesperiode
Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.
Ansættelsesgrundlag
- Ansættelse som klinisk lærer forudsætter relevant kandidateksamen.
- I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten - Bilag 6.
- Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold beskrives yderligere i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
- Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, hvis relevant for stillingen, uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’
- Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
- Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (6-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937165