BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rådgivnings- og støttecentret (RSC) på Aarhus Universitet søger pr. 1. december 2023 en teamkoordinator i et barselsvikariat til PPU (Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning).
Centret består af et team for Læse- og skrivevejledning, to PPU teams og en centeradministration. PPU yder støtte til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. Læse- og skrivevejledningen (LSV) yder støtte til med studerende med dysleksi og dyskalkuli.
Læs mere om Rådgivnings- og Støttecentret her.
Som teamkoordinator vil du indgå i et samarbejde med en anden teamkoordinator. Formålet med teamkoordinationen er, at den daglige drift er velfungerende. Det betyder, at du har ansvar for at yde faglig sparring for medarbejderne i dit team og for at sikre, at opgaver fordeles hensigtsmæssigt og hurtigt. Teamkoordinatorerne indgår i centerledelsen sammen med afsnitslederen for PPU, centerleder, funktionschef og teamkoordinatorer for LSV og PPU og bliver daglig sparringspartner for teamets medlemmer.
Opgaver og ansvar
Opgaveprioritering og aktivitetsstyring i det ene PPU-team, herunder:
- Planlægning og organisering af det daglige arbejde.
- Uddelegering af opgaver i teamet. Herunder planlægning af ressourcefordeling.
- Opfølgning og kommunikation omkring faglige problemstillinger med teammedlemmerne.
- Implementering og fortsat udvikling af arbejdsgange i teamet også med fokus sikring af ensartet praksis og udarbejdelse af procedurer.
- Udarbejde prognoser for teamets aktiviteter.
- Rammesætning af supervision.
- Rammesætte oplæring af nye medarbejdere.
- Faglig sparringspartner for teamets medlemmer.
- Træffe beslutninger om faglig praksis.
- Faglig kvalitetssikring.
Sparringspartner og rådgiver for afsnitslederen for PPU, centerleder og det administrative team i forhold til drift og faglig udvikling på centeret, herunder:
- Samarbejde med afsnitsleder, centerleder, funktionschef og teamkoordinator for LSV og PPU om strategiske mål for centeret og faglig udvikling.
- Arbejde med afsnitsleder i samarbejdet med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
- Arbejde med centerleder og afsnitsleder i samarbejdet med eksterne aktører og kolleger fra andre afdelinger på AU
- Stillingen indebærer foruden teamkoordinatorfunktionen, at man selv varetager forløb med studerende, der modtager specialpædagogisk støtte.
Din profil
- Har faglig ballast inden for teamets fagområde, der har et fokus på at yde pædagogiske og psykologiske samtaler med et formål om at øge studiekompetencerne.
- Har en pædagogisk eller psykologisk akademisk uddannelse. Det er også muligt at søge med en anden akademisk uddannelse, hvis man har meget relevant erfaring inden for psykologisk og/eller pædagogisk arbejde.
- Kan håndtere komplekse faglige problemstillinger.
- Skal have evnen til at skabe og bevare overblikket.
- Er selvstændig, tillidsskabende og god til at kommunikere klart.
- Har blik for at teamet er velfungerende og i trivsel.
- Er god til at indgå i samarbejder på en lyttende, konstruktiv og løsningsorienteret måde.
- Har flair for at udvikle administrative processer og er indstillet på at arbejde i excel.
Om afdelingen
Rådgivnings- og Støttecentret udgør sammen med SU, SPS (Specialpædagosisk Støtte) og Dual Career funktionsområdet Studiestøtte med i alt 75 medarbejdere. Funktionsområdet Studiestøtte er en del af den centrale studieadministration på Aarhus Universitet, AU Uddannelse. Du kan læse mere om AU Uddannelse her.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat (37 timer) med udløb 30. september 2024. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.
Yderligere informationer
Samtaler afholdes ultimo oktober. Stillingerne forventes tiltrådt hurtigst muligt og senest 1. december 2023
Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Rune Kappel (ruka@au.dk), teamkoordinator Michele Licht (licht@au.dk) eller teamkoordinator Lasse Peters (lape@au.dk), såfremt du har spørgsmål til stillingen.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911320