BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Det Jyske Musikkonservatorium er der et antal timelærerstillinger med minimum 18 timers undervisning i rytmisk sammenspil, Aarhus, til besættelse i studieåret 2024/25.
Stillingen
Stillingen omfatter undervisning og deltagelse ved afsluttende koncert.
Indholdet i Rytmisk Sammenspil er beskrevet i studieplanerne, som findes på konservatoriets hjemmeside.
Deltagerne er primært bachelorstuderende på RM- og RMB-linjerne og i mindre omfang kandidatstuderende på RM. Undervisningen tilrettelægges med 18 timer på et semester fordelt over 7-9 gange.
Relevante studieplaner er:
- Studieplan for bacheloruddannelsen i Rytmisk Musik
- Studieplan for bacheloruddannelsen i RMB
- Studieplan for kandidatuddannelsen i Rytmisk Musik
Der vil blive foretaget en samlet vurdering af ansøgernes generelle kvalifikationer, hvori der lægges vægt på de uddannelsesmæssige, kunstneriske og erfaringsmæssige kvalifikationer.
Der vil endvidere blive lagt vægt på relevant viden om og indsigt i pædagogiske metoder og pensum/repertoire inden for fagområdet.
Konservatoriet er en international uddannelsesinstitution, hvor det er naturligt, at alle undervisere kan varetage undervisning på engelsk.
Inden rektor træffer afgørelse om ansættelse, finder en faglig bedømmelse sted.
Alle med de fornødne kvalifikationer opfordres til at søge stillingen; uanset alder, kønsidentitet, etnicitet og religiøs overbevisning.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning.
Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 6. maj 2024 kl. 12.00.
Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Hvis du indenfor de seneste 2 år dvs. i 2022-23 eller 2023-24 har undervist i rytmisk sammenspil, eller du har søgt en timelærerstilling i rytmisk sammenspil på DJM og er blevet kendt kvalificeret, skal du ikke søge igen. Bekræftelse/mail på at du er kendt kvalificeret skal kunne fremvises.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (2-5 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus, Skovgaardsgade , 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033478