To AC-fuldmægtige til tværgående generalistopgaver i Erhverv og Innovation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Erhverv og Innovation (EogI) på Aarhus Universitet skal vi have besat to spændende og udviklende stillinger, hvor man blandt andet kan se frem til at få en vigtig rolle i at sætte nye indsatser i gang, sørge for at de kommer i mål og formidle resultaterne på tværs af afdelingen og i tæt samspil med samarbejdspartnere både på og uden for universitetet.

Jobbene er alsidige og afvekslende og giver erfaring med blandt andet projektledelse, samarbejde, ledelsesbetjening og strategisk indsigt i arbejdet med universitetets delstrategi for erhvervssamarbejde og innovation.

Stillingerne er placeret i henholdsvis Sekretariatet og Partnerskaber og er målrettet dygtige kandidater, der har potentiale til at blive stærke generalister. Ansøgerne må gerne have et par års relevant og dokumenteret erfaring fra en lignende stilling.

Erhverv og Innovation

Er spydspids for Aarhus Universitets erhvervssatsning, der skal give værdi til samfundet i form af

  • Mere viden til det private erhvervsliv, kommuner, organisationer m.fl.
  • Brobygning mellem studerende og forskere i forhold til private og offentlige organisationer
  • Fokus på entreprenørskab på hele universitetet og flere startups og spinouts fra universitetet.


Stillingen i Sekretariatet

Sekretariatet består pt. af 10 erfarne og engagerede kollegaer, der arbejder på tværs af EogI med ledelses- og udvalgsbetjening, strategiudvikling og større strategiske indsatser, økonomi, funding, personaleadministration og IT-systemet CRM til eksterne kontakter.

Vi søger en kollega, der kan bidrage til strategiske projekter og ledelsesbetjening med særligt fokus på vores iværksætterhus The Kitchen, og derfor vil have tæt samarbejde med innovationschefen og kollegaer i The Kitchen.

Opgaverne vil bl.a. være at

  • Koordinere udvikling af et nyt program for forskere, som skal knyttes til The Kitchen på deltid, og som skal virke for at engagere flere forskere i iværksætteri. Programmet forventes at starte op i efteråret 2024
  • Være tovholder på AU’s kommercialiseringsstrategi og bidrage til implementeringen
  • Forberede materiale til innovationschefens møder, herunder koordinere med medarbejdere på tværs af AU og eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejde med brug og udvikling af data, der synliggør impact af indsatsen
  • Have ansvaret for løbende projekter og aktiviteter omkring forretningsudvikling og entreprenørskab på Aarhus Universitet – nogle gange i samarbejde med de øvrige danske universiteter
  • Være drivkraft på at sætte den strategiske retning og implementere strategiske indsatser i The Kitchen.


Stillingen i Partnerskabsgruppen

Gruppen består pt. af 9 erfarne og engagerede kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde, der blandt andet samarbejder med store virksomheder, små og mellemstore virksomheder, de nationale klynger, kommuner og øvrige offentlige organisationer samt arbejder med universitetets alumnenetværk og karrieremuligheder for studerende, ph.d.er og yngre forskere.

Frem til efteråret 2024 vil du primært skulle arbejde med nedennævnte opgaver med afsæt i universitetets samarbejdsaftaler med kommuner og lignende. Men herefter skal du have mod på, at du vil få andre opgaver, som udspringer af universitetssektorens rammevilkår, som løbende ændrer sig (f.eks. i forbindelse med implementeringen af den aktuelle kandidatreform), og at afdelingen skal løfte flere og andre opgaver med afsæt i universitetets delstrategi for erhvervssamarbejde og innovation.
  • Betjene styregrupperne for samarbejdsaftalerne med kommunerne i Region Midtjylland. EogI forbereder og følger op på møderne i samarbejde med de kommunale administrationer
  • Planlægge og gennemføre indsatser sammen med kommuner og andre samarbejdspartnere, der f.eks. kobler den nyeste forskning tættere med den offentlige kernevelfærd, bygger bro mellem studerende og erhvervslivet samt skaber flere relevante tilbud til medlemmerne i universitetets alumnenetværk
  • Bistå i kommunernes arbejde med at etablere uddannelseskollegier, så flere studerende får mulighed for at projekt- og praktiksamarbejde med virksomheder og offentlige organisationer på tværs af regionen
  • Understøtte et pilotprojekt i samarbejde med udvalgte erhvervsråd, der skal klæde erhvervsfremmeaktørerne på til at kunne videreformidle universitetets services til primært små og mellemstore virksomheder
  • Styrke formidlingen af indsatserne og resultaterne heraf i samarbejde med kommunikationsteamet
  • Gribe ad hoc-opgaver i det daglige og understøtte den løbende ledelsesbetjening.


Vi tilbyder

Spændende stillinger med gode muligheder for at udvikle faglige og personlige generalistkompetencer, og hvor vi løser meningsfyldte og udfordrende opgaver i et professionelt og engageret arbejdsfællesskab med en uformel omgangstone.

Den daglige reference er henholdsvis sekretariatslederen og erhvervschefen, men indsatsen sker i tæt samarbejde med medarbejdere i hele EogI og på resten af universitetet. I det daglige arbejde vil koordinering og samarbejde med kollegaer på universitetets fakulteter og kontaktpersoner uden for organisationen være en central opgave.

Dertil kommer en central placering på et af landets førende universiteter, stor frihed i hverdagen samt gode løn- og ansættelsesvilkår.

Vores behov

Vi ser frem til ansøgere, der
  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau, der har givet et solidt grundlag for at arbejde med f.eks. projektledelse, samarbejde og ledelsesbetjening.
  • Har bevist sit potentiale til at blive en stærk generalist – gerne på baggrund af et par års relevant og dokumenteret erfaring fra en lignende stilling fra f.eks. et universitet, en kommune eller et erhvervsråd
  • Har kendskab til og interesse for universitetssektoren, inkl. den aktuelle politiske situation
  • Har projekt- og procesforståelse og leverer til tiden
  • Har erfaring med at skrive skarpt og præcist
  • Kan tænke strategisk, tilrettelægge inddragende processer og prioritere i en travl hverdag samtidig med, at der leveres høj kvalitet i opgavevaretagelsen
  • Kan inddrage relevante interne og eksterne interessenter og være i god dialog med disse
  • Er lydhør, pragmatisk indstillet, serviceminded og ikke mindst energisk og humørfuld.


Løn- og ansættelsesvilkår

Begge er faste fuldtidsstillinger med ansættelse i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.
 
Ved spørgsmål til stillingerne kan erhvervschef Kirsten Jensen kontaktes på mail kj@au.dk eller mobil 2778 2866 og konst. sekretariatsleder Kim Niemann på mail kim.niemann@au.dk eller mobil 9352 2955.
 
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

Ansættelsesprocessen

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest d. 28. januar 2024.

Det skal specifikt fremgå af ansøgningen, hvilken af stillingerne der søges.

Første samtalerunde finder sted d. 5. og 9. februar og anden samtalerunde d. 22. februar. Ansøgere, der går videre til anden samtale, skal være indstillet på at medvirke i en test og en case.

Tiltrædelse: snarest muligt og senest den 1. april 2024.

Du kan læse mere på Erhverv og Innovation (au.dk)
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972113

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet