BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger to eksterne lektorer til kandidatuddannelsen i Sygepleje – APN linjen pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er tidsubegrænsede deltidsstillinger. Arbejdstimerne ligger på hhv. ca. 50 og 125 timer i forårssemesteret.
Institut for Folkesundhed
Som ekstern lektor på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som ekstern lektor er dine primære opgaver undervisning, vejledning og eksamination på linjen Advanced Practice Nursing (APN). I forbindelse med dine arbejdsopgaver har du et tæt samspil med kompetente kolleger.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Undervisning, vejledning og eksamination på APN-linjen herunder:
- Polyfarmaci, multisygdom, patofysiologi samt opøve de studerende til at varetage avancerede kliniske færdigheder inden for sygepleje
Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for sygepleje eller medicin. Du har erfaring med undervisning og indsigt i de arbejdsopgaver som en APN- sygeplejerske varetager.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder for uddannelse Mette Vinther Skriver på tlf. 23726582 eller uddannelsesleder Annelise Norlyk 29119738.
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af november måned.
Ansættelsesgrundlag
- Ansættelse som ekstern lektor forudsætter kvalifikationer på kandidatniveau.
- Desuden forudsætter ansættelse som ekstern lektor enten relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
- En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
- Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger
- Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
- Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927106