BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af driften i forbindelse med skemalægning og uddannelsesplanlægning på de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Aarhus Universitet og betjene et studienævn? Trives du i en omskiftelig hverdag omgivet af kompetente kolleger, spændende uddannelsesmiljøer, systemer og planlægning? Og brænder du for at arbejde med effektiv systemunderstøttelse og for at optimere processer og samarbejde? Så er der gode muligheder for, at det lige netop er dig, vi er på udkig efter.
Studieadministrationen på Health
I HE Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse, og vi understøtter faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet. Vi er en afdeling præget af stærk faglighed, fleksibilitet og stor nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet. I HE Studier er vi cirka 37 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og –medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag kendetegnet af højt humør, gode kollegaer og udfordrende opgaver, som du i høj grad selv er med til at præge og udvikle.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at indgå i to teams uddannelsesplanlægning og uddannelsesbetjening. Det forudsætter, at du har stærke evner inden for udvikling af driftsopgaver, systemunderstøttelse og administration. Du motiveres af at yde en god service til vores studerende og undervisere, og du trives med rollen som nøgleperson i planlægningen af en eller flere uddannelser. Du er systematisk, du har stort overblik og arbejdskapacitet, og du kan håndtere og strukturere mange igangværende opgaver og store mængder information på samme tid. Du har lyst til at arbejde teambaseret og deler gerne din viden og dine opgaver.
Du vil skulle betjene et eller flere studienævn på Health. Du understøtter studienævn, studieledere og andre beslutningstagere med klare, velformulerede beslutningsoplæg og med velstrukturerede processer. Du har desuden en koordinerende funktion i forhold til at sikre en sammenhængende administrativ understøttelse af uddannelsen. Du kommer tæt på de sundhedsvidenskabelige uddannelser, på vores dygtige studerende og engagerede fagmiljøer.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Planlægning af undervisning på en eller flere uddannelser på Health, herunder tæt samarbejde med kursus- og studieledelse på uddannelsen samt med dine kolleger i Health Studiers planlæggerteam.
- Understøtte et eller flere studienævn herunder at indgå som rådgiver i forhold til bekendtgørelser, lovgivning, regler og processer
Dine kompetencer
Du arbejder metodisk og struktureret og er god til systemer og administration. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Aarhus Universitet og de sundhedsvidenskabelige uddannelser på Health. Du vil have flere samarbejdspartnere, derfor er det vigtigt, at du god til at kommunikere og samarbejde samt at du har en løsningsorienteret og serviceminded tilgang til opgaven. Du vil skulle være indstillet på skiftende opgaver og samarbejdsrelationer.
Vi forventer, at du via din uddannelses- eller jobmæssige baggrund både har en stærk forståelse for og lyst til at arbejde med systemer og uddannelsesudvikling.
Vi tilbyder blandt andet flekstid, gode kolleger og udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at præge og udvikle.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Eva Kvistgaard tlf.: +45 60 20 26 81.
Arbejdsstedet er Health Studier Vennelyst Boulevard, Aarhus C
Stillingen er tidsbegrænset for perioden 19.12.23 – 29. 02.23 på 37 timer/uge.
Ansøgningen skal være modtaget senest den 6.12.2023, vi forventer at holde samtaler i uge 50.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant gældende overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946453