Uddannelseskonsulent (sagsbehandler) til arbejdet med uddannelsesparate unge - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en uddannelseskonsulent til arbejdet med uddannelsesparate unge. Vi søger dig, der har erfaring med beskæftigelsesindsatsen og med at udarbejde målrettede og fyldestgørende uddannelsesplaner sammen med de unge. Du kan se dig selv have individuelle såvel som gruppeforløb med de unge, og ikke mindst, så har du en ukuelig tro på, at den unge kan! Også hvis den unge selv skulle blive i tvivl. Vores motto er, at vi hjælper unge til gode liv igennem uddannelse og job. 

Det er tale om ansættelse i et begivenhedsbestemt vikariat med tiltrædelse 1. december 2023 (eventuelt ultimo november 2023).

Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år på uddannelseshjælp, der udover ledighed har udfordringer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Uddannelsesparate unge vurderes med den rette støtte og aktiv indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år. Arbejdet med de uddannelsesparate unge er derfor kendetegnet ved et stærkt fokus på uddannelse og beskæftigelse, et højt flow, og et tæt samarbejde med kolleger i interne såvel som eksterne indsatser og altid med den unges liv og plan i centrum. 

Uddannelseskonsulenternes dagligdag er præget af et højt aktivitetsniveau, og du skal trives med, at din opgaveløsning er rammesat af deadlines, og at det kræver en høj grad af struktur i tilrettelæggelse af dit arbejde at sikre, at disse deadlines kontinuerligt overholdes. Samtidig har du stærkt fokus på, at vi jo er sat i verden for at hjælpe de unge til gode liv igennem uddannelse og job. 

Vi arbejder løbende med at kvalificere vores arbejde, ligesom vi ofte får ny lovgivning og nye arbejdsgange. Du skal have lyst til at engagere dig i din egen faglige udvikling og i udviklingsarbejde generelt samt i at tilegne dig og omsætte ny viden i dit arbejde med de unge.
 
Som uddannelseskonsulent består dine arbejdsopgaver primært af:

  • Relationsskabende kontakt til de unge, individuelt og på hold
  • Mentor-lignende opgaver i forbindelse med overgang til uddannelse for unge, der har behov for understøttelse af overgangen.
  • Udarbejdelse af målrettede og kvalificerede uddannelsesplaner sammen med de unge. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde og koordinering med virksomhedskonsulenter, uddannelsesinstitutioner, interne og eksterne tilbudssteder og andre relevante samarbejdspartnere
  • Iværksættelse af, opfølgning på og justering af de unges forløb med et stærkt uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus i samarbejde med interne eller eksterne indsatser.
  • Myndighedsopgaver omfattende lovpligtige samtaler, rettidighed i tilbud/indsatser, indstilling til sanktion samt løbende registrering og dokumentation i fagsystem.

Din profil:
For de unge

  • Bevarer du troen på, at den unge kan, også når den unge selv bliver i tvivl! Og du tror på, at en aktiv og primært virksomhedsrettet indsats er et virksomt element på vejen mod uddannelse eller job
  • Motiverer, inspirerer og anerkender du, og du skaber tillidsfulde relationer til de unge
  • Skaber du helt naturligt et sammenhængende og koordineret forløb.

Som vores kollega

  • Har du en god systematik og har let ved at skabe overblik og er grundlæggende struktureret anlagt.
  • Er du interesseret i løbende at udvikle din egen og vores fælles opgaveløsning i samarbejde med kolleger og ledelse
  • Har du let ved – og ikke mindst så ser du mening i – det administrative dokumentationsarbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne dig ny viden om lovgivning, ændrede arbejdsgange og ændringer i IT-systemer
  • Evner du at arbejde i en politisk styret organisation, hvor blandt andet ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og personlig fleksibilitet
  • Hjælper du til med at gøre det sjovt at være på arbejde
  • Er du formentlig uddannet socialrådgiver eller socialformidler.


Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder

  • et spændende arbejdsområde, hvor du har en unik mulighed for at gøre en forskel for unges uddannelses- og jobvalg
  • mulighed for metodeudvikling med forankring i praksis
  • en attraktiv arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger og fokus på høj fælles faglighed
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng
  • flekstidsordning.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Du har tjenestested i Ungecenter Kalkværksvej, Center 1 og forankres i afdeling Uddannelsesparate. Ved ændringer i opgavesammensætning i centeret, skal du være parat til at løse opgaver andre steder i centeret. Vi arbejder alle med de unge, der er tættest på job eller uddannelse.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Røjkjær på telefon +4541876709 eller til faglig koordinator 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  25-10-2023
 
Samtaler forventes afholdt mandag den 30. oktober 2023.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

25-10-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924784

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet