Uddannelseskonsulenter til ’Tidlig Kvalificeret Indsats’ ved Unge Job og Uddannelse, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Kom, vær med, og bidrag når vi sammen skal skabe, udvikle og etablere et nyt indgangstilbud til aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år, der vurderes ’åbenlys’ aktivitetsparate ved første henvendelse i Jobcentret. Vi søger vi nu dygtige og alsidige uddannelseskonsulenter.

Målgruppen er en del af de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, som regeringen ønsker et særligt fokus omkring. De unge i denne gruppe har så komplekse udfordringer, udover ledighed, at de ikke vurderes at kunne komme i ordinært job eller uddannelse inden for 1 år. En analyse af unge i Region Midt viser, at 45,5% af de unge, der er uden for arbejdsmarkedet, udgøres af aktivitetsparate unge. 

Ved at tilrettelægge en tidlig kvalificeret indsats tror vi på, at vi kan afslutte 55% af de unge i målgruppen inden for et år.

Vær opmærksom på at vi ligeledes aktuelt søger faglig koordinator og virksomhedskonsulenter ind i indsatsen. Ved interesse i forhold til disse stillinger, skal der laves særskilt ansøgning via det respektive stillingsopslag.

Formålet med indsatsen
At sikre en tidlig og kvalificeret indsats herunder afdækning af de unges ressourcer, udfordringer, håb og drømme inden for de første 3-6 måneder. De unge skal hurtigt videre i afprøvning og træning på virksomheder. Indsatsen håndterer både myndighed og udføreopgaven omring de unge og de unge får således én kontaktperson til Jobcentret. Hensigten er, at de unge hurtigere kommer i rette tilbud med en forventning om, at det afkorter varigheden og modvirker langtidsledighed. 

Teamet
Det nyetablerede team omkring den tidlige kvalificerede indsats vil bestå af både uddannelses- og virksomhedskonsulenter, hvor alle i teamet har myndighed og vil fungere som mentorer for de unge i indsatsen. Derudover er der en forventning om, at alle i teamet vil bidrage til udviklingen og afholdelsen af de workshops, som bliver en central del af indholdet i indsatsen.
Teamet vil formentlig komme til at bestå af i 4-5 uddannelseskonsulenter og 2 virksomhedskonsulenter, men sammensættes afhængig af faglige profiler. Én af virksomhedskonsulenterne vil desuden få opgaver og tilknytning til projekt ’Hjem, Job og Helhed’ som er en af hjemløseindsatserne i afdelingen. 
Forventningen er, at alle medarbejdere vil have ansvaret for cirka 30 unge. Teamet vil få en tæt tværfaglig tilknytning til- og samarbejde med øvrige aktører herunder; sociallægen, rusmiddelcentret, boligtildelingen, virksomheder, frivillige foreninger mfl. 
Teamet for den tidlige kvalificerede indsats forankres i en afdeling som også rummer helhedsorienterede indsatser for hjemløse unge samt projekt SPACE.
I afdelingen vil der blive tilknyttet en faglig koordinator, som skal understøtte etableringen og udviklingen af den tidlige kvalificerede indsats, samt at sikre tværgående koordinering og understøttelse i afdelingen som helhed.

Indhold i indsatsen:

  • Hyppigere jobsamtaler: afdækning af den unges udfordringer, ressourcer, håb og drømme
  • Job- og uddannelsesplanlægning 
  • Mentorordning
  • Boligrådgivning i et tæt koordineret samarbejde med Den Sociale Boligtildeling
  • Netværksafdækning og inddragelse – med den unge i centrum
  • 360 graders screening mhp. koordinering af relevante indsatser
  • Øvebaner: jobprøvning i private virksomheder i tæt samarbejde med Center for Fleksjob
  • Fællesskab og bevægelse 
  • Brobygning og introduktion til netværk, foreningsliv og civilsamfund
  • Deltagelse i workshops med fokus på blandt andet: 
    • Samfundsrelevant viden 
    • Jobværksted 
    • Når livet er svært 
    • Rusmidler i ungdomslivet 

Tilgang
I mødet med de unge tager vi udgangspunkt i en løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Det betyder, at vi møder de unge ud fra deres håb og drømme for fremtiden mens vi samtidig har fokus på, at den unge arbejder- og lykkedes med at bruge dette som trædesten til næste skridt. 

De primære arbejdsopgaver
Som team omkring den tidlige kvalificerede indsats skal vi kunne rigtig meget forskelligt. Derfor er noget af det vi leder efter at du kan

  • varetage nulstillende samtaler med de unge mhp. at understøtte tydelige job/uddannelsesmål
  • varetage facilitering af workshops og undervisning
  • afdække og udvikle den unges kompetencer på deres vej mod job eller uddannelse samt i nogle tilfælde lave opsøgende virksomhedskontakt og etablere virksomhedspraktik, løntilskud, ordinære jobs
  • varetage en koordinerende funktion i samarbejdet med andre aktører og samarbejdspartnere omkring den unge.

I ansøgningen bedes du lægge vægt på, hvad du tænker, at du særligt kan bidrage med ind i teamet.

Din faglige og personlige profil:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger stor vægt på, at du har solid erfaring med målgruppen og at du

  • får energi af at være med til at skabe og udvikle
  • tør tænke ud af boksen og gå nye veje
  • har stærke relationelle kompetencer og mestrer at sætte dem, og dig selv, i spil i samarbejdet med de unge
  • tror på- og kan efterleve ’mindre system mere borger’ jf. Aarhus Kompasset 
  • tager smilet og det gode humør med på arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en sund samarbejdskultur både i relationen til de unge såvel som kollegaer og samarbejdspartnere.
  • ikke er bange for at begå fejl i forsøget på at gøre noget anderledes, men drager læring af det skete og reflekterer åbent herom. 
  • ser myndighed som en mulighedsrum ind i samarbejdet med de unge og som har erfaring med at varetage myndighed efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om en Aktiv Socialpolitik.
  • har lyst til at bidrage med din faglighed og ikke er bange for at kaste dig ud i nye roller som virksomhedskonsulent, mentor og uddannelseskonsulent (myndighed), der hvor det giver mening for den unge.

Derudover lægger vi stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner og befinder dig rigtig godt ved at være forankret i et team og en afdeling, hvor der er stort fokus på samarbejde, som en væsentlig del af opgaveløsningen – ligeledes med mange samarbejdspartnere fra andre steder i vores organisation samt eksterne aktører.  

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde dig 

  • en ansættelse, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på opgaveløsningen
  • spændende og udfordrende opgaver i et projekt der er under udvikling
  • en arbejdsdag, hvor vidensdeling vægtes højt, og hvor der er mulighed for faglig udvikling
  • en attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange berøringsflader
  • engagerede og dygtige kolleger
  • højt humør med plads til smil og grin
  • supervision som en del af den faglige udvikling
  • fleksibel arbejdstid

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Mondrup Pedersen på telefon +4541858714.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  08-11-2023
 
Vi forventer at kontakte de udvalgte kandidater d. 10/11 og afholde ansættelsessamtaler d. 16/11 og d. 22/11. 

Om Ungecenter Kalkværksvej – pr. 1.1.24. Ungecenter Uddannelse og Aktivitet 
Indgangstilbuddet bliver forankret i afdelingen for Helhedsorienterede Indsatser og Projekter på Ungecenter Uddannelse og Aktivitet i driftsområdet Unge Job og Uddannelse. 

I Ungecenter Uddannelse og Aktivitet varetager vi de beskæftigelses-, uddannelsesrettede og sociale indsatser for unge mellem 18 og 29 år, der vurderes aktivitetsparate eller er i et ressourceforløb. Centret består primært af myndighed og interne tilbud i forhold til beskæftigelse. 

 Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

08-11-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930630

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet