Uddannelseskoordinator til UVA/EKA- Kontakt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nat-Tech Uddannelse ved Aarhus Universitet søger en ny kollega til en nyoprettet stilling med systemforståelse og sans for det gode samarbejde.

Trives du i en omskiftelig hverdag med masser af kontakt, systemarbejde og koordinering i et stærkt fællesskab? Så kan det være, du er vores nye kollega i Undervisning og Eksamen - Kontakt (UE Kontakt).

Vi har en fuldtidsstilling til besættelse den 1. december 2023, eller snarest muligt herefter.

Der afholdes samtaler den 17. oktober 2023.

Den ledige stilling er knyttet til UE Kontakt, hvor vi er 14 kolleger. Vi hører under Nat-Tech Uddannelse, der består af fire afdelinger med godt 55 fastansatte medarbejdere, og som er en del af Nat-Tech Administrationscenter.

I UE Kontakt er vi organiseret i en teamstruktur, hvor vi løbende har fokus på at styrke og udvikle vores faglighed, vores teamarbejde, og vores kommunikation internt og eksternt. Du vil som ny i afdelingen blive tilknyttet et eller flere teams.

Dine fremtidige arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Administrativ koordinering i forbindelse med afholdelse af eksamen og projektafleveringer, f.eks. opsætning af prøverne i eksamenssystemet og indhentning af diverse eksamensoplysninger (Der vil i eksamensperioder kunne påtænkes enkelte lørdagsvagter)
  • Administrativ understøttelse af uddannelser, herunder betjening af uddannelsesansvarlige, undervisere og studerende, f.eks. referent ved udvalgsmøder, studieservicevagter og generelle henvendelser
  • Holde sig løbende orienteret i gældende lovgivning og bekendtgørelser
  • Tværgående opgaver på tværs af Nat-Tech Uddannelse
  •  Systemarbejde, f.eks. publicering af kurser i AU’s kursuskatalog og dataudtræk fra studieadministrative systemer
  • udvikling af nye systemer
Afdelingens daglige drift er præget af det tætte samarbejde med det øvrige Nat-Tech Uddannelse og de forskellige uddannelser og institutter.

Vi er nysgerrige på vores arbejdsgange, og vi er ikke bange for at udfordre eksisterende arbejdsprocesser, hvis vi ser en mulighed for optimering. Vi har et godt kollegialt fællesskab, trygge rammer og stor medarbejderindflydelse til at påvirke udførelsen af egne opgaver.

Det forventes, at du har en fleksibel tilgang til din arbejdsdag, da der ofte er flere parallelle processer i afdelingen, som kræver fokus, samtidigt er arbejdet præget af flere skarpe deadlines for driftsopgaver for øje. Der må påtænkes arbejdsdage ude på de forskellige lokationer

Dine kvalifikationer
  • Du har erfaring med AU’s nuværende it-systemer
  • Især Stads, EDDI, Workzone og Digital eksamen
  • Du har erfaring med udvikling og efterfølgende drift af it systemer
  • Du har erfaring med at betjene faglige udvalg på AU eller en anden uddannelsesinstitution
  • Du har faglig pondus og har ambitioner på egne og afdelingens vegne
  • Du søger en bred forretningsforståelse samt ønsker at styrke afdelingen fagligt
  • Du er imødekommende og kan kommunikere med flere målgrupper, fra institutledere til studerende og dine nærmeste kolleger, på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Du trives godt med samarbejde, og at der ikke er "dine" og "mine" opgaver
  • Du skal også være opsøgende og initiativrig i forhold til både selvstændige og fælles opgaver
  • Du bevarer overblikket under pres og kan prioritere dine skiftende opgaver løbende
  • Du medbringer godt humør til afdelingen og prioriterer at være med til at skabe et godt samarbejdsklima
  • Du forventes at have et nysgerrigt blik på at optimere eksisterende processer og initiativet til at udvikle nye arbejdsgange.
At lykkes som uddannelseskoordinator i UE Kontakt forudsætter bl.a., at du har flair for systemer, og at du kan afbalancere mange hensyn. Dette betyder, at du skal være god til at kommunikere og samarbejde, samt at du har en løsningsorienteret og serviceminded tilgang til opgaven.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder for UE Kontakt Theresa A. Laursen på tlf. 2172 7975 / tal@au.dk

Arbejdsstedet
Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915958

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet