Vil du være med til at skabe tillid og tryghed i Danmarks Fængsler?
Danmarks Fængsler står overfor implementeringen af en omfattende strafreform, hvor kriminalitetsforebyggelse, herunder styrket muligheder for uddannelse og beskæftigelse, skal spille en central rolle for at nedbringe recidiv. Det skal blandt andet ske ved bedre og tidligere vejledning i vores arresthuse.
Vi søger derfor uddannelsesvejledere, der kan bidrage til en mere systematisk, sammenhængende og motiverende vejledningsindsats for varetægtsarrestanter.
Har du erfaring med vejledning og lyst til at arbejde med denne meningsfulde opgave i et komplekst spændingsfelt, så er du måske vores nye uddannelsesvejleder i Danmarks Fængsler.
Om dig:
- Du har en vejlederuddannelse, fx diplomuddannelse fra DUEK eller anden relevant uddannelse inden for vejledning, undervisning eller lignende.
- Du har et indgående kendskab til det danske voksenuddannelsessystem og et generelt kendskab til arbejdsmarkedet.
- Du har endvidere erfaring med uddannelses- eller karrierevejledning- gerne af voksne med forskellige forudsætninger. Du formår at motivere og støtte indsatte til at påbegynde og fastholde uddannelse.
- Du samarbejder naturligt med kolleger på tværs af fagligheder med udgangspunkt i fælles mål og bidrager aktivt til et konstruktivt tværfagligt arbejdsmiljø.
- Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
Hvem er vi?
Aarhus, Randers og Silkeborg arrester hører under Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel. Aarhus, Randers og Silkeborg arrester har plads til hhv. 67, 43 og 20 indsatte. Fælles for alle tre huse er, at størstedelen af de indsatte er varetægtsfængslede, som endnu ikke har modtaget dom. Arresthuset kan også huse afsonere, der venter på en plads i fængslet.
I de tre arresthuse i Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel arbejder vi tværfagligt med at skabe en struktureret og meningsfuld hverdag for de indsatte med fokus på eget ansvar og forberedelse til livet uden for murene. Vores opgave er at understøtte både sikkerhed, udvikling og resocialisering samt overgangen fra arresten til fængslet samt arrest/fængsel til løsladelse. Her spiller muligheden for skolegang og uddannelse en vigtig rolle og du vil som uddannelsesvejleder, i tæt samarbejde med vores erfarne underviser, understøtte den enkelte indsatte i at blive klædt bedst muligt på til livet efter løsladelse.
Vi har stort fokus på trivsel i en travl hverdag og søger en medarbejder, der har lyst og evner til, at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af alle tre huse og alle faggrupper.
Om stillingen:
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Gennemføre individuelle vejledningssamtaler med indsatte i arrester og afklare de indsattes uddannelsesbehov, kompetencer og motivation.
- Gennemføre individuelle afklarende vejledningssamtaler om personlige og sociale forudsætninger.
- Vurdering af undervisningstilbud til den enkelte indsatte i tæt samarbejde med underviser.
- Vejlede generelt om uddannelsesmuligheder, herunder AVU, FVU, HF, erhvervsuddannelser mv. og informere om uddannelses- og undervisningstilbud i arrester i Danmarks Fængsler.
- Tæt samarbejde med undervisere, socialrådgivere, værkmestre, betjente og øvrigt personale med udgangspunkt i en fælles plan for den indsatte.
- Indgå i samarbejde med kommunale uddannelsesvejledere, uddannelsesinstitutioner og jobcentre og bidrage til overgange til fængsler og uddannelse efter løsladelse.
- Indhente uddannelsesdokumentation som en del af kompetenceafklaringen.
- Dokumentere og følge op på vejledningsindsatsen og individuelle uddannelsesplaner i samarbejde med de indsatte.
- Bidrage til realkompetencevurderinger.
- Udvikle vejledningsområdet i samarbejde med kredskontoret.
Vi tilbyder
Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:
- Et meningsfuldt og samfundsvigtigt arbejde, hvor du kan gøre en konkret forskel.
- Mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere vejledningsindsatsen i Danmarks Fængsler.
- Et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, hvor der er fokus på høj faglighed, samarbejde og samfundsansvar.
- Spændende arbejdsopgaver hvor ansvar og kompetencer følges ad.
- Introduktion og oplæring i Danmarks Fængslers rammer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. september 2026.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
- Ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. (for tjenestemænd).
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. (for overenskomstansatte).
- Arbejdsstedet er Aarhus Arrest, Christiansgade 1, 8000 Aarhus, Randers Arrest, Møllestræde 8, 8900 Randers og Silkeborg Arrest, Christian 8’s Vej 2C, 8600 Silkeborg.
- Du får tjenestested i Aarhus Arrest, men skal dække alle tre arresthuse efter behov. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret og planlægge dine arbejdsdage løbende ud fra arbejdsopgaver og arbejdssted.
- Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Ansøgning
Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 12. juni 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Schmidt, enhedschef Aarhus Arrest, tlf. 7255 1886 eller Morten Johansson, enhedschef Randers Arrest tlf. 7255 9096.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Aarhus Arrest, Christiansgade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c2d081d3-3923-4f9f-b77f-9b278ef7ffaa