Steiner HF i Aarhus søger to undervisere: En gymnasielærer i engelsk og en underviser i design/arkitektur til to vikariater fra 1. august 2026 til 18. december 2026.
Vi søger en gymnasielærer i engelsk samt en underviser i design/arkitektur til to vikariater i den første halvdel af det kommende skoleår. Arbejdsopgaverne vil bestå af undervisning i fire HF-klasser og i 10. klasse.
Engelsk-vikariatet er 25 timer om ugen, inkl. forberedelse og møder, med mulighed for flere timer.
Design og arkitektur-vikariatet afvikles i en struktur, hvor ugernes timeantal varierer, men stillingen forventes at lande på 12 ugentlige timer.
Dansk som andet fag eller undervisningserfaring i tegning kan udløse ekstratimer i begge vikariater. Du vil indgå i et lærerfællesskab med mulighed for at sparre med kollegaer. Du bliver aflønnet efter gældende overenskomst som gymnasielærer.
Ønsker til vores kommende kollegaer
I stillingen som engelsklærer søger vi en kollega med faglige og undervisningskompetencer i engelsk på gymnasialt niveau. I stillingen som lærer i design og arkitektur søger vi en kollega med faglige kompetencer inden for design og arkitektur; tidligere relevant undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Stillingerne vil give mulighed for at opbygge erfaring og få et indblik i lærerfaget.
Den gode og ligeværdige relation mellem lærer og elev er en essentiel del af Steinerpædagogikken, og du skal derfor have stor lyst til at gå ind i relationerne og møde eleverne på deres ståsted. Du er selvstændig og møder de unge med tydelighed, omsorg og humor. Derudover glæder vi os til, at du med engagement og refleksion bidrager engageret til både undervisningen og det konstruktive arbejdsfællesskab.
Om Steiner HF:
Steiner HF er en adgangsgivende og karakterfri ungdomsuddannelse, hvor vi vægter det hele menneske. Vi tilbyder en kombination af både humanistiske og naturvidenskabelige fag, sprog, musik, drama, kunst og håndværk, hvor de boglige, kreative og håndværksmæssige fag er ligestillede. Eleverne oplever en læringshverdag, hvor processen er mindst lige så vigtig som resultatet, og som dimittend kan de søge videre på alle videregående uddannelser via kvote 2.
Vi er smukt beliggende på Strandvejen i Aarhus, med Aarhusbugten på den ene side og Marselisborgskovene på den anden. Vi er en Steinerskole med over 100 år gamle traditioner og værdier, og samtidig er vi i konstant udvikling i forhold til nutidens strømninger. Vi er en engageret, mangfoldig og bevidst arbejdsplads, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er omsorgsfulde, tålmodige, samarbejdsvillige og omstillingsparate. Du kan lære os bedre at kende på vores hjemmeside, Facebookside og Instagramprofil.
Praktiske oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rektor Jens Noe på tlf. 25 52 52 07.
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg” senest fredag d. 8. maj 2026. Vi afholder løbende samtaler, indtil de rette kandidater er fundet.
Jobbet søges via Jobindex - følg linket her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
RUDOLF STEINER-SKOLEN, Strandvejen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8522b0da-3efe-424c-a309-66a70471d856