”Ungecenter Rådgivning og Visitation” søger ungerådgivere til at rådgive og samarbejde med unge mellem 15 og 29 år med forskellige former for udsathed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du tillidsvækkende, nysgerrig og struktureret? Og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab under udvikling med højt til loftet og engagerede medarbejdere og ledere? Så har vi lige nu seks spændende og udfordrende stillinger: 

  • 2 faste stillinger i afdeling for unge med psykiatriske udfordringer 
  • 2 faste stillinger + 1 års vikariat i afdeling for udsatte unge 
  • 1 fast stilling i afdeling for unge med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse/handicap

Stillingerne er til besættelse pr. 1. marts 2024. 

Om jobbet

Som ungerådgiver hos ”Ungecenter Rådgivning og Visitation” vil du opleve, at vi er ambitiøse og at vi sætter barren højt i samarbejdet med den unge og deres familier. Vi ser at vores primære opgave er at samarbejde med, og støtte og vejlede den unge og den unges netværk i, at opnå størst mulig udvikling af den unges potentialer og ressourcer, så den unge i højest mulige grad udvikler sig til at kunne indgå i samfundet på en velfungerende måde. Vi tror på at den unge er aktør i sit eget liv, hvorfor vi også tager udgangspunkt i den unges ønsker og behov og samtidig er nysgerrige og kreative i samarbejdet og i dialogen med den unge, så vi skaber de bedste forudsætninger for at lykkes med, at de unge forbliver vedvarende selvhjulpne i livet. 

Overordnet arbejder vi, på Ungecentret, på, at skabe det gode ungeliv for de borgere, som vi samarbejder med og dette vil naturligvis se meget forskelligt ud, alt efter hvilken afdeling og hvilken målgruppe du kommer til at blive ansat ind i og heraf hvilke unge du får et samarbejde med.  

Som ungerådgiver i ”Ungecenter Rådgivning og Visitation” bliver du en del af Unge, Job og Uddannelse, som samler det specialiserede og sociale udsatte- og handicapområde for unge i alderen 15 – 29 år, sammen med de beskæftigelsesrettede indsatser i ét driftsområde. Vores organisering giver et fundament for at skabe og udvikle gode overgange for den unge, som er et helt centralt område i samarbejdet på tværs af områderne. 

Arbejdsområde

Ungecentret er et myndighedscenter, hvor vi har ansvaret for at yde råd og vejledning, udarbejde socialfaglige undersøgelser og visitere til forskellige støttende indsatser til de unge, der har behov for støtte ud fra barnets lov og servicelovens bestemmelser. 

Arbejdsopgaverne vil primært være inden for myndighedsarbejdet for unge mellem 15 og 29 år, hvilket også betyder at vi navigerer i både børne- og voksenlovgivning i alle afdelinger. Vi har et stort fokus på at skabe gode overgange for de unge, særligt når de krydser grænsen mellem at være ”barn” og ”voksen”, hvorfor vi også har et ansvar for at sikre en velkoordineret og velplanlagt overgang i samarbejde med uddannelses- og beskæftigelsesområdet. 

Arbejdsopgaverne spænder bredt, fra det forebyggende arbejde til meget komplicerede problemstillinger, herunder: 

  • Samtaler med de unge og deres forældre/pårørende
  • Håndtering af underretninger
  • Foretage screening og afdækninger, jf. barnets lov
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
  • Afklaring af den unges støttebehov og hertil iværksættelse af støttende indsatser efter barnets lov og servicelovens bestemmelser
  • Udarbejdelse af handleplaner og opfølgninger på foranstaltninger
  • Tværfagligt samarbejde omkring den unge, herunder et tæt samarbejde med vores udfører
  • Vurdere og afklare den unges behov for støtte efter det 18. år, herunder udarbejdelse af indstillinger til botilbud, jf. servicelovens §107, mm. 
  • Behandle ansøgninger om støtte, jf. servicelovens § 85. 

Vi forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver/formidler, og gerne med erfaring inden for den relevante målgruppe og for myndighedsarbejde
  • Er relationel stærk i samarbejdet med den unge, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere – og at du kan gå forrest i at facilitere drøftelser, møder og løsninger, som bringer de unge tættere på selvstændighed og et meningsfuldt og aktivt liv. 
  • Har fokus på at faglige løsninger skal gå hånd i hånd med økonomi
  • Er robust og evner at bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag med stor kompleksitet i sagsarbejdet
  • Arbejder selvstændigt, men også trives i teamsamarbejde
  • Bidrager til udvikling af et højt fagligt og positivt socialt miljø i hele centret
  • Er i stand til at håndtere pres i en omskiftelig dagligdag
  • Har flair for administrativt arbejde
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med de unge borgere i fokus
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø
  • En spændende arbejdsplads, med stor fleksibilitet og hvor du får mulighed for at præge dagligdagen
  • Gode og dygtige kollegaer med mange forskellige vidensområder
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og godt humør
  • Supervision

I Ungecenter Rådgivning og Visitation er vi omkring 150 ansatte. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn forhandles efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Arbejdspladsen er i Værkmestergade i Aarhus centrum.

Hvis du vil vide mere:

Du er velkommen til at rette henvendelse til

  • afdelingsleder for afdeling for udsatte unge, Sarah Skov, på tlf. nr.: 4185 6272,
  • afdelingsleder for afdeling for unge med psykiatriske udfordringer, Lion Rokx, på tlf. nr.: 4185 4265 eller 
  • afdelingsleder for afdeling for unge med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, Rikke Wonsyld, på tlf. nr.: 2459 4567



Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er torsdag den 11. januar 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 3. 
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

11-01-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet