BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med unge i alderen 15-29 år med forskellige former for udfordringer, og vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab under udvikling, i et dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet og med engagerede medarbejdere og ledere.
Om jobbet
Ungecentret Værkmestergade er et myndighedscenter, og vi yder råd, vejledning og støtte til unge, der er udsatte og/eller har funktionsnedsættelser eller lidelser og har behov for støtte efter Servicelovens regler.
Som ungerådgiver i Ungecentret Værkmestergade bliver du en del af Unge, Job og Uddannelse. Vores organisering har samlet myndighedsdelen på det specialisere udsatte og handicapområde for unge i alderen 15 – 29 år med de beskæftigelsesrettede indsatser i ét driftsområde.
Vores organisering giver et godt fundament i forhold til at skabe og udvikle gode overgange for den unge, som er et helt centralt område i det faglige samarbejde på tværs af områderne. Vi arbejder med fokus på en helhedsorienteret og velkoordineret sagsbehandling. Vi har et skærpet fokus på at have et tæt samarbejde med den unge og har fokus på det tværfaglige samarbejde med vores samarbejdspartnere. Vores opgave er at samarbejde med- og støtte og vejlede den unge og dennes netværk i at opnå størst mulig udvikling af den unges potentialer og ressourcer, så den unge i højst mulig grad udvikler sig til at kunne indgå i samfundet på en velfungerende måde. Vi tror på, at den unge er aktør i sit eget liv.
I Ungecentret Værkmestergade er vi omkring 100 ansatte. Du vil blive ansat ved Ungecentret Værkmestergade. Stillingen er Modtagelsen, hvor vi arbejder med kortlægning, visitering og råd- og vejledning af unge.
Arbejdsområde
Arbejdsopgaverne er inden for myndighedsarbejdet med unge med forskellige udfordringer. Vi yder råd og vejledning, udarbejder socialfaglige undersøgelser på unge under og over 18 år og visiterer til forskellige støttetilbud og følger op.
Vi arbejder på at skabe gode overgange for de unge, når de krydser grænsen mellem at være barn og voksen. Alle rådgivere arbejder derfor både inden for den del inden for Serviceloven, der omhandler støttemuligheder for unge under 18 og den del der omhandler støttemuligheder for unge over 18 år. Arbejdsopgaverne spænder bredt fra det forebyggende arbejde til de meget komplicerede problemstillinger.
Vi har fokus på den unge og reel inddragelse af den unge. Vi arbejder sammen med den unge mod at få den unge mod det almene, i positive fællesskaber, hen mod en selvstændig tilværelse med fokus på uddannelser og beskæftigelse.
Vi håndterer underretninger,
afholder samtaler med de unge og deres forældre/pårørende,
afklarer støttebehov og iværksætter forebyggende indsatser efter Servicelovens bestemmelser.
Alt sammen i tæt samarbejde med vores udfører og andre råd- og vejledningstilbud.
Vi forventer at du:
- Er uddannet socialrådgiver/formidler, og har erfaring inden for målgruppen og fra myndighedsarbejde
- Er relationel stærk i samarbejdet med den unge, forældre kollegaer og samarbejdspartnere, herunder har evnen til at skabe god kontakt med den unge og dennes familie og til samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne.
- Kan finde løsninger sammen med den unge og de relevante personer omkring den unge
- Har fokus på at faglige løsninger skal gå hånd i hånd med økonomi
- Arbejder selvstændigt men trives også i teamsamarbejde.
- Er robust og evner at bevare overblikket og kan prioritere i en travl hverdag med stor kompleksitet i sagsarbejdet.
- Er i stand til at håndtere pres i en omskiftelig dagligdag.
- Bidrager til udvikling af et højt fagligt og positivt socialt miljø i hele centret
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har flair for administrativt arbejde.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med de unge borgere i fokus.
- En spændende arbejdsplads med stor fleksibilitet og hvor du får mulighed for at præge dagligdagen
- En udviklingsorienteret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø
- Gode og dygtige kollegaer med mange forskellige vidensområder
- En arbejdsplads hvor vi vægter trivsel og godt humør
- Supervision
Løn og ansættelsesforhold
Løn forhandles efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Arbejdspladsen er i Værkmestergade i Aarhus centrum.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Lion Rokx på tlf. nr.: 41854265
Ansøgningsfristen er fredag den 20. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 43
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
20-10-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 3, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919987