Værestedet i jægergårdsgade søger en socialfaglig medarbejder med tiltrædelse hurtigst muligt.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Din profil:

Vi søger en medarbejder med en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring som for eksempel pædagog, socialrådgiver, sygeplejeske eller social og sundhedsassistent. Det er en fast stilling på 37 timer om ugen.

Vi forventer, at den nye medarbejder er fagligt kompetent, fleksibel og har en personlighed, der kan rumme mennesker med anderledes kompetencer. Opgaven er, sammen med borgeren, at få tacklet problematikker der kan synes næsten uoverskuelige, kaotiske og af og til livstruende - og på sigt få tilført et udviklingsperspektiv. Problematikkerne strækker sig fra hjemløshed, håbløs gæld over misbrug til ensomhed og sygdom. Der er fokus på brobygning og tværfagligt samarbejde. Der er en høj grad af brugerinddragelse – hvor recovery er en naturlig del af hverdagen.

 

Om jobbet:

Din arbejdsdag vil være præget af mangeartede opgaver både i forhold til borgerne - også opgaver af praktisk karakter. Så det kan være lige så vigtigt, at du kan sætte en tøjvask over, tilberede mad til 50 personer, hvilket er en stor del af hverdagen, ligesom du kan tage en god snak med borgerne og gennemskue komplicerede sagsgange. 

Vi tilbyder ordnede forhold i en til tider hektisk hverdag, et spændende og selvstændigt arbejde og en masse men­neske­lige udfordringer. Vi dyrker et fagligt fællesskab med korte møder men med mange daglige samtaler, erfarings­udveksling og kollegial sparring.

Værestedet har åbent alle årets dage. Arbejdstiden ligger fra kl. 8.00 til 20.00 på hverdage og fra kl. 12.00 til 20.00 i weekender/helligdage. 
Du skal indgå i turnus med de nuværende medarbejdere med skiftende dag og aftenarbejde og hver 3 weekend.

Værestedet er et tilbud under Servicelovens § 104. Kerneopgaven er defineret som at understøtte borgere med misbrug, hjemløshed og/eller psykisk sårbarhed i deres recovery proces via meningsfulde fællesskaber, hvor borgerne kan afklare, udvikle og afprøve sine handlekompetencer.


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stedfortrædende Afdelingsleder Jan Sandau på tlf. 41856584 eller jasts@aarhus.dk

Facebook: Værestedet og Værestedets Venner har begge en Facebook gruppe, som du er velkommen til at kigge på.

Derudover er du velkommen til at besøge Værestedet i forbindelse med din ansøgning.


Ansøgning:

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14-12-2023
 
Vi forventer, at 1. ansættelsessamtale afholdes tirsdag den 19. december 2023. 


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

14-12-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jægergårdsgade 107, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949790

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet