Velkommen ernæringsassistent eller anden kostfaglig medarbejder til vores fællesskab i Generationernes Hus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi er et plejehjem i rivende udvikling – på den gode måde og står for at åbne endnu en etage i løbet af det nye år. På vores arbejdsplads har vi et fællesskab af omsorgsfulde, dygtige og engagerede kolleger, der vil vores beboere og hinanden det bedste. Vil du med ombord? Ja, så glæder vi os til at læse netop din ansøgning.

Generationernes Hus er et sted, som samler generationer under samme tag og sætter rammerne for fællesskab og samvær. På plejehjemmet Hus 3 søger vi lige nu en ernæringsfaglig medarbejder, som sammen med Dorthe skal sørge for planlægning og tilberedning af mad til plejehjemmets beboere. 

Din arbejdsdag vil være præget af en høj grad af fleksibilitet, selvtilrettelæggelse og ansvar, når du sørger for, at beboerne får nærende og velsmagende måltider. Du henter sparring hos Dorthe, som er din nærmeste kollega. Sammen har I også sparring med plejehjemmet Hus 9, som ligger i samme bygning, og der er mulighed for at drøfte indkøb, menuplaner og næringsindhold mv. Der er også hjælp at hente hos mad- og måltidskonsulenten, som kan give sparring omkring fødevarehygiejne, indkøb, klimavenlige måltider mm. 

Vi er i gang med at udvikle, hvordan vi fremadrettet skaber de bedste rammer og måltider. I og med at plejehjemmet skal udvide fra tre etager med 43 beboere til fire etager med 58 beboere i løbet af 2024, har vi behov for at udvide køkkenet med flere ernæringsfaglige medarbejdere. Vi søger derfor en medarbejder, som har lyst til at være medskaber af fremtidens køkken på plejehjemmet i Hus 3 og som elsker udvikling og gerne tager teten, når nye initiativer skal afprøves.

Du skal søge stillingen hos os fordi:

  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg
  • Du forstår hvad duften af mad betyder for beboerne
  • Du elsker at arbejde selvstændigt og gerne vil have mulighed for at sætte dit præg på køkkenet
  • Du motiveres af at være en del af et hus med høj faglighed og godt humør, og være med til at skabe gode måltider og et godt hverdagsliv for husets beboere
  • Sammen med plejepersonalet indgå i et tværfagligt samarbejde omkring beboerne, fx i forhold til beboere som er småt spisende eller har dysfagi

Jobbet indeholder bl.a.:

  • At lave mad fra bunden efter beboernes ønsker og behov, fx diætproduktion
  • At have fokus på økologi, bæredygtighed, klimavenlighed og en sund økonomi
  • Medansvar for indkøb og sikring af variation i menuplaner
  • Deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder på tværs af distriktet
  • Overholdelse af egenkontrol herunder rengøring af køkken, opvask samt gulvvask

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten at være i dagvagt med enkelte aftenvagter til understøttelse af arbejdsgange i køkkenet.

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent eller har anden kostfaglig uddannelse
  • Kender målgruppen og trives med tæt kontakt til beboerne og deres pårørende
  • Forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt og skabe klimavenlig kost
  • Har et stærkt planlægningsgen og mestrer opgaver som menuplaner, egenkontrol, rengøring og indkøb
  • Sætter en ære i at producere mad af god kvalitet med blik for sund økonomi, ernæring, økologi og bæredygtighed
  • Kan samarbejde tværfagligt med køkkenpersonalet og husets øvrige personalegrupper
  • Trives med at arbejde selvstændigt og samarbejder også godt med andre
  • Kan vise evne for at inddrage beboere i delopgaver i samarbejde med øvrigt personale
  • Kan lære fra dig og tage del i kompetenceudvikling af såvel faglærte som ufaglærte kolleger
  • Kan bidrage til vores samarbejdende kultur med fokus på tillid, åbenhed og læring
  • Kan kommunikere konstruktivt og være positiv i relationen med beboere, pårørende og kolleger
  • Kan være en del af vores fokus på psykologisk tryghed
  • Har et godt overblik og kan udvise høj grad af fleksibilitet med en positiv tilgang til opgaverne
  • Er udadvendt med et godt humør og let til smil
  • Er ansvarsfuld og dedikeret for den samlede opgaveløsning
  • Kan bidrage løsningsorienteret til vores fortsatte udvikling og vil være med til at prøve nyt
     

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig:

  • en arbejdsplads med mulighed for faglig- og personlig udvikling
  • et introforløb med makkerordning
  • regelmæssig kompetence-understøttelse
  • tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kolleger
  • et team der holder af et godt grin og som passer på hinanden
  • en team hvor vi taler med hinanden og ikke om hinanden
  • et hus med fokus på trivsel for både beboere og ansatte
  • en arbejdsplads, der på mange måder kan betragtes som en moderne landsby, hvor vi tilstræber at bidrage til aktiviteter på tværs af hele huset jf. vores vision

Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler. 

Der er gratis indendørs cykelparkering, letbanen stopper tæt på og bus 23 kører til Ø. Der er få p-pladser til bil, men mulighed for betalingsparkering, hvis ikke cykel eller bus foretrækkes.

Du kan læse mere om Generationernes Hus her:

https://generationerneshus.aarhus.dk/

(www.aarhus.dk/kaerligkommune)


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Liselotte Enggaard Hansen på tlf. 24427352 eller mail lienh@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 17. januar 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24. januar 2024. 

Ansøgere, der inviteres til samtale, vil få information om tidspunkt i den invitation som sendes. Samtalerne afholdes på Generationernes Hus, This Jensens Gade 3, 8000 Aarhus C. Ansøger vil blive hentet ved hovedindgangen ved Øens Madhus.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966920

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet