VIA University College: Uddannelsesleder til Læreruddannelsen Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en spændende lederstilling i en stor og veldrevet organisation, der arbejder med en af de væsentligste samfundsmæssige uddannelser – nemlig læreruddannelsen. Så læs videre her:

Meningsfuldt lederjob - Ansvar, aftryk og muligheder.

Vi tilbyder en stilling som kan beskrives med tre nøgleord: Ansvar. Aftryk. Muligheder.

Ansvar fordi der venter en spændende og stor ledelsesopgave, hvor du får ansvaret for ledelsesteamet for læreruddannelsen i Aarhus. Du skal i samarbejde med de pædagogiske ledere, medarbejdere og studerende udvikle undervisning og studier. Altså at bygge bro og sikre ledelsesmæssig sammenhængskraft både op, ned, på tværs og udadtil. Sammen med de øvrige uddannelsesledere og uddannelsesdekanen får du ansvaret for den strategiske udvikling af læreruddannelsen i hele regionen. Det stiller krav til, at du har stærke ledelsesmæssige kompetencer i rygsækken, og til at du kan navigere i en kompleks organisation. Omvendt giver det dig samtidig en unik mulighed for at sætte retning og bidrage til at tegne linjerne for den videre udvikling af uddannelsen.

Aftryk fordi du med stillingen får mulighed for at præge fremtidens lærere. En samfundsmæssig stor og vigtig opgave. Mere konkret får du ansvaret for driften og udviklingen af læreruddannelsen på Campus Aarhus C og de 130 vidensmedarbejdere og 1.700 studerende. Du bliver en del af et uddannelseslederteam, der regionalt tager hånd om og leder læreruddannelsen i VIA. Du bliver leder af et dygtigt ledelsesteam, der både kan og vil. Teamet skal sammen med dig og medarbejderne udvikle en stærk kultur og skabe sammenhæng i både organisation og kerneydelse og i sidste ende skabe stor værdi for den enkelte studerende.

Muligheder: Med stillingen følger gode muligheder for at udvikle undervisning, studiemiljø og ikke mindst samarbejdet med professionens praksis. Din væsentligste ledelsesopgave er at lede ledelsesteamet på 6 pædagogiske ledere og at være en dygtig brobygger ift. de øvrige uddannelsesledere i læreruddannelsen i VIA, samt ledere og medarbejdere i VIA’s øvrige områder – primært på Campus C.

Du skal i de kommende år arbejde målrettet med at realisere den nye læreruddannelse - LU23, som trådte i kraft august 2023. Og samtidig sikre at de studerende, som skal gøre deres uddannelse færdig på LU13 fortsat får en god uddannelse. LU23 indeholder mange nye elementer og muligheder, som kræver udvikling af uddannelsens fag og daglige praksis, at underviserne samarbejder med hinanden og lærerne i skolen, og at underviserne også tilbydes og deltager i relevant kompetenceudvikling som følge af den nye læreruddannelse. Det er en stilling med muligheder for at sætte afgørende aftryk på uddannelsen af fremtidens lærere.

Vi søger:

En veluddannet og professionel leder med lyst og evner til at lede gennem ledere. Du har opnået gode resultater i tidligere job, og du skal have erfaring med eller indsigt i videregående uddannelser og professionshøjskolernes særlige opgave. Det fordrer kompetencer til at lede i en stor, levende organisation med engagerede ledere og fagligt dygtige medarbejdere. 

Du skal favne bredt, og dine ledelsesopgaver spænder vidt. Kompleksiteten er stor og kræver, at du kan begå dig professionelt i mange arenaer. Du kommer med en relevant længere uddannelse gerne suppleret med lederuddannelse.

Vi søger en empatisk leder. En der kan balancere lydhørhed og nysgerrighed samtidig med, at der bliver truffet beslutninger og sikret fremdrift i en kontekst præget af krydspres. Du hviler i dig selv og er god til både at give og modtage feedback som en naturlig del af at udvikle både dig selv, dem omkring dig og organisationen. Endelig er det er vigtigt for os, at du er en dygtig kommunikator og brobygger. Du formår at oversætte, og du skaber naturligt tillidsfulde samarbejdsrelationer. 

 

Nysgerrig? – find mere information her:

Du kan læse meget mere om jobbet i den uddybende job- og personprofil her. Du søger stillingen gennem vores online rekrutteringssystem.  Ligeledes er du velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Elsebeth Jensen på telefon 8755 3015 eller partner i Genitor Christian Roslev på telefon 2520 1505.     

Processen 
Ansøgningsfristen er 4. oktober 2023.

Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale tirsdag d. 10. oktober og anden ansættelsessamtale mandag d. 23. oktober. Der gennemføres testforløb hos VIAs HR afdeling mellem første og anden samtale. Tiltrædelse forventes at være d. 1. december 2023.
 


Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
 

VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0d58486d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Filmbyen 2-4 , 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0d58486d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906564

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet