Viceforstander til Plejehjemmet Trøjborg, Aarhus Kommune 

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Viceforstander med sundhedsfaglig baggrund søges til byens ældste plejehjem: vil du stå i spidsen for det sundhedsfaglige kvalitetsarbejde og være en del af et hus, hvor rummelighed og kreativitet blomstrer?  

Stillingsbeskrivelse

På Plejehjemmet Trøjborg insisterer vi på, at beboerne kommer først. Her er beboernes ve og vel omdrejningspunktet for alt hvad vi gør. Vi er ikke bange for at skille os ud og gøre tingene på en anden måde end den gængse - alt sammen med øje for at skabe den bedste hverdag for den enkelte beboer. Her er alle velkomne og vi sætter en ære i at sikre at alle har den bedst mulige hverdag uanset baggrund.  

Vi søger en viceforstander, med et helt særligt fokus på faglig ledelse, som skal stå i spidsen for det sundhedsfaglige kvalitetsarbejde. Din primære opgave bliver at opkvalificere kvalitetsarbejdet og klæde medarbejderne på via kompetence undervisning.  

Det betyder meget for os at du får en god start som viceforstander, og derfor vil du få en god introduktion til jobbet og du vil få en mentor, som du mødes med og sparrer med. 

Du skal søge stillingen som leder hos os fordi: 

  • Du brænder for kvalitetsarbejde og er vild med tanken om at sætte dit præg på netop kvalitetsarbejdet og være med til at løfte den sundhedsfaglige indsats – til gavn for alle beboere 
  • Du har lyst til at prøve kræfter med ledelsens mange facetter og glæder og ser frem til at indgå i et ledelsesteam hvor nøgleordene er nytænkning, åbenhed og tydelighed 

Du bliver en del af et velfungerende lederteam, som tæller Marianne som er forstander og Berit som er viceforstander. Ledelsesstilen er inkluderende og rammesættende: her er store visioner, gode ideer bydes velkommen og der er klare forventninger. Både Marianne og Berit har været en del af Magistraten for Sundhed og Omsorg (MSO) i mange år og har dermed et stort kendskab til organisationen. Marianne har flere års ledelseserfaring og har været forstander i otte år. Berit har en kostfaglig baggrund, har været viceforstander i tre år og har ansvar for den administrative del og service.  

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til både at kontakte Marianne og Berit (se kontakt oplysninger under “Vil du vide mere”).  

 

Om Plejehjemmet Trøjborg 

I smukke, grønne omgivelser ligger Plejehjemmet Trøjborg, som er Aarhus ældste plejehjem. 

Plejehjemmet er et æstetiske smukt hus og selv om huset er Aarhus’ ældste plejehjem, er og bliver det løbende renoveret og opdateret, med bl.a. wellness, frisørsalon, bodega. 

Trøjborgs 68 boliger er fordelt på fire etager. På hver etage er der udover de private boliger også fælles boligarealer som køkken med spisepladser og dagligstue med tv og stort spisebord, hvor måltider indtages. 

Personalesammensætningen på plejehjemmet består af sosu-personale, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, måltidværter, fritidsjobbere, omsorgsmedarbejdere, husassistenter, ernæringsassistenter og pedeller. Vores fælles vision er at understøtte, at vores beboere har et godt hverdagsliv.  

Plejehjemmet er tilknyttet huslægeordningen, og vi har et godt og tæt samarbejde med Trøjborg lægehus. 

Du kan se mere på vores hjemmeside og følge med i hverdagen på Plejehjemmet Trøjborgs Instagram profil og facebookside. 

Et kig ind i din hverdag som viceforstander på Plejehjemmet Trøjborg  

Som viceforstander, vil du komme til at: 

  • Skabe kvalitetsforbedringer, blandt andet ved at sikre kvalitet i dokumentationen, sikre kompetencer jf. instruks for Borgersikker Sygepleje og kvalificere vagtplanlægningen 
  • Løse sundhedsfaglige opgaver sammen med medarbejderne og fokusere på den praksisnære læring 
  • Understøtte forstanderen, fx ved at løse diverse ad hoc-opgaver og indgå i konstruktive dialoger med ledelsesteamet 
  • Engagere dig i livet på plejehjemmet og være sammen med husets beboere 
  • Sparre med plejehjemsforvaltningens kvalitetsudviklere om forbedringstiltag 
  • Mødes med det øvrige ledelsesteam i distriktet og plejehjemschefen for distrikt MidtØst. På møderne præsenteres I for nye tiltag og indsatser og har faglige og ledelsesmæssige drøftelser 

Hvis du vil høre en forstander og en plejehjemschef fortælle, så klik ind på linket her: 
Bliv forstander i Aarhus Kommune - YouTube 

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med eller lyst til ledelse og glæder dig til indgå i velfungerende ledelsesfællesskab, hvor vi både hjælper og udfordrer hinanden og har det sjovt 
  • Har en stærk sundhedsfaglig profil og hviler i din faglighed. Det falder dig naturligt at lære fra dig, skabe følgeskab og se og realisere potentialer for kvalitetsforbedringer 
  • Er struktureret i din tilgang til dit arbejde. Du evner både at arbejde struktureret selvstændigt og skabe og fastholde struktur i samarbejdet med dine leder-kollegaer og medarbejdere 
  • Er med på at tænke nyt og afprøve nye løsninger. Du er kreativ og konstruktiv og evner både at skabe handling og samtidig stoppe op og overveje den bedste vej til målet 
  • Har mod på at indgå som leder i en politisk organisation, hvor foranderlighed er en del af hverdagen 
  • Kan jonglere med mange bolde i luften og fastholde overblikket - også i krævende situationer hvor det går stærkt og kompleksiteten er høj 
  • Har humor og er rummelig - både i relationen til beboerne, medarbejderne og dine ledelseskollegaer 
  • Tager medansvar for at beboere og pårørende har et godt hverdagsliv og skaber et godt samarbejde gennem dine stærke relationelle og kommunikative kompetencer

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. januar, 2024. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomsten for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v., samt den forhåndsaftale Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, har indgået med DSR-lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA-Århus. 

Lønnen udgør pt. kr. 485.090,41 kr. årligt ekskl. pension. 

Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt forstander Marianne Nasseri på 51575906 eller mana@aarhus.dk. eller kontakt viceforstander Berit Dahl på 30535607 eller  dgbe@aarhus.dk. 
 

Ansøgning:

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler d.15. og 20. november, 2023. 

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger d. 17. november.  

 

1. Samtalerunde 

D. 15. november, 2023. Kl.: 09.30-17.00 

Sted: Grøndalsvej 1: C2 048, 8260 Viby J 

 

Profiltilbagemeldinger til kandidater 

D. 17. november, 2023. Kl.: 08.00-13.00.  
OBS: deadline for udfyldelse af profil: d. 16. november kl. 12.00.  

 

2. Samtalerunde 

D. 20. november, 2023. Kl.: 12.30-16.30 

Sted: Grøndalsvej 1: C2 048, 8260 Viby J 

 

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser 
  
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sundhed-og-omsorg/uddannelse-og-job/lederjob-i-sundhed-og-omsorg/

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores le-dere løbende kompetenceudvikler sig. Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage den akkrediterede lederuddannelse ”Diplomuddannelse i offentlig ledelse” (DOL) over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbej-der hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulig-hed for udfoldelse. 

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923729

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet