BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Frederiksbjerg Skole søger en fransklærer i et vikariat på mellemtrin og udskoling.
Stillingen er en deltidsstilling fordelt med undervisning på 3 ugedage tirsdag, onsdag og torsdag med et franskhold på hver årgang fra 5.-9. klasse. Du vil selvfølgelig skulle arbejde sammen med vores anden fransklærer som underviser parallelt i faget.
Varighed af vikariat - minimum indtil efterårsferien.
Din profil:
Vi forventer, at du er en tydelig og varm klasserumsleder, der har blik for alle børns faglige og personlige udvikling og er god til relationsarbejde. Du kan både arbejde selvstændigt og i forpligtende teamfællesskaber.
Du har linjefag i fransk eller tilsvarende undervisningskompetence.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en stor og meget velfungerende folkeskole i hjertet af Aarhus, med en masse gode kompetente lærere og pædagoger med god energi.
Du har mulighed for at være en del af et stærkt professionelt samarbejde med lærere og pædagoger, som er kendetegnet ved meget stort fagligt engagement. Der er højt til loftet, et godt kollegaskab, hvor man kærer sig om hinanden, spiller hinanden gode og også har det sjovt sammen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansættelsen er et vikariat på 18,5 timer pr. uge, dvs. 50%. Du skal kunne tiltræde 1. august eller hurtigst muligt derefter.
Hvis du vil vide mere:
Så kig ind på vores hjemmeside www.frederiksbjerg-skole.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 1. august 2024 kl. 12.00.
Vi udvælger løbende blandt de indkomne ansøgninger og afholder samtaler, dog senest i løbet af uge 32. Vi træffer det endelige valg efter ansøgningsfristens udløb.
Om os
Frederiksbjerg Skole er en moderne midtbyskole, som blev indviet i 2016.
Skolen er beliggende på Frederiksbjerg, i den ældre bydel i Århus. Skolen er centralt placeret i byen og tæt på skov og strand. Skolen har i alt ca. 820 børn og 90 lærere og pædagoger.
Mellemtrinnet er 3-sporet og udskolingen er 4-sporet fra 7.- 9. klasse. Vi arbejder tæt sammen om klasserne og prioriterer arbejdet med elevernes faglige og personlige udvikling højt. Der er en høj social kapital og et meget stærkt kollegaskab.
Udskolingen er linjeopdelt og vi samarbejder både vandret og lodret om at udvikle gode og sunde fællesskaber for alle vores elever. Undervisningen tager udgangspunkt i skolens overordnede tanke om de fire læringsrum formidling, fordybelse, projekt og feedback.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Ingerslevs Boulevard 2A, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072083