Vil du være en del af et fagligt og nærværende sygeplejeteam?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Har du lyst til af være en del af et sygeplejersketeam, der arbejder fokuseret på faglighed og nærvær?

 

Du vil sammen med din sygeplejefaglige kollega være med til at skabe det sundhedsfaglighedsfokus i Ankersgade 25 og 27. Du og din kollega, vil sammen med jeres sygeplejefaglige kollegaer i Ankersgade 19 og 23 altid kunne have en fagligsparring i hverdagen. Derudover vil du indgå i et netværk med de øvrige sygeplejersker på plejehjemmene i Område Midt Øst, hvor der er fokus på sparring, læring og vidensdeling. 

 

Som sygeplejerske vil du være med til at fastholde plejen, udvikle en høj sundhedsfaglig kvalitet samt et sammenhængende borgerforløb, hvilket bl.a. kan ske ved inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartnere Vi har fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, gennem vores daglige arbejde og løsningen af vores kerneopgave, samt i vores tætte samarbejde med vores plejehjemslæger, der er tilknyttet Ankersgade 25 og27, Akut teamet og Klinik for Ældresygedomme.

Vi vægter et godt tværfagligt samarbejde mellem Sosu-personale, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, da det giver engagement og trivsel, og har betydning for det daglige arbejde med borgeren i fokus. Du vil derfor i hverdagen være med til at kompetenceudvikle og kvalitetsudvikle plejen i Ankersgade gennem dit tværfaglige samarbejde, og du vil derfor helt naturligt deltage i den daglige pleje hos de beboere, hvor der kræves ekstra sundhedsfagligt fokus.

Vi arbejder ud fra Aarhus kommunes strategi og de 5 ledetråde. Vi vægter beboernes hverdagsliv højt, med udgangspunkt i den enkelte beboer. Du har stor indflydelse på det daglige arbejde, hvor du selv og sammen med teamet planlægger den bedste hverdag for vores beboere.

Aarhus kommune arbejder med forløbsmodellen, og du vil derfor også skulle varetage opgaven som forløbsansvarlig i alle borgerforløb, hvilket også indebærer et samarbejdet med borgerens familie og netværk.

 

Plejehjemmet Ankersgade 25 og 27, der er et af to plejehjem i Ankersgade, har i alt 46 lejligheder, hvoraf enkelte er beboet af ægtepar. Der er et tæt samarbejder mellem de to plejehjem og teamet af bachelorer i de to plejehjem arbejder tæt sammen, hjælper hinanden i hverdagen og mødes derfor ofte. 

 

Jobbet er inden for det døgndækkende område, men fortrinsvis en dagvagtsstilling. Der vil være weekendarbejde, hver ca. 10. weekend samt 1-2 helligdag pr. år.

 

Kandidatens profil:

Ønsker du at være med til, at gøre en forskel i ældreplejen og arbejde tværfaglig i det nære sundhedsvæsen?

  • Du har naturligvis en autorisation som sygeplejerske.
  • Du arbejder selvstændigt, er fleksibel og kan lide at blive udfordret i dit arbejde.
  • Du kan bevare overblik i de situationer, hvor der er ”flere bolde i luften”- og kan lide at tage ansvar.
  • Du kan med fokus på rehabilitering, lede både komplekse og såvel stabile som ustabile borgerforløb. 
  • Du arbejder målrettet med borgeren i centrum, ser det tværfagligt samarbejde og samarbejdet med beboernes familie/netværk, som en helt naturlig del af dit arbejde.
  • Du medvirker, som en naturlig ting, til kompetenceudvikling af det øvrige plejepersonale.
  • Du deler gladeligt ud af din faglighed og har såvel god kommunikative som pædagogiske evner.
  • Du ser dokumentation som et vigtigt redskab i at opnå kvalitet i borgerforløbene og har rutine i at anvende den elektroniske journal – i Aarhus Kommune arbejder vi med CURA.
  • Du kan arbejde med systemisk kvalitetssikring af den sygeplejefaglige indsats.
  • Du arbejder for et konstruktivt og positivt arbejdsmiljø – og har let til smil og latter.

 

Derfor skal du vælge os:

Du skal vælge et job i Ankersgade 25 og 27 fordi:

  • Vi kan tilbyde dig et spændende og selvstændigt job, med mange udfordringer og stor handlefrihed. 
  • Vi arbejder tværfagligt, hvor sparring, vidensdeling og nysgerrighed er en naturlig del.
  • Vi har mange forskellige kompetencer, som vi bruger aktivt i hverdag med borgerne.
  • Vi har planlagte netværksmøder for sygeplejerskerne i Område Midt Øst. 
  • Vi prioriterer ledelsesmæssig opbakning og nærvær
  • Vi kan lide vores beboer, vi kan lide hinanden og de udfordringer, der er på et plejehjem, fordi vi står sammen.
  • Vi tager alle et fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø 😊

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2024 eller efter aftale 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Karin Fenger Ellekrog, tlf. 2320 6314, mail kfe@aarhus.dk eller viceforstander Charlotte Jobe, tlf. 2920 7936, mail chaj@aarhus.dk 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20. juni 2024 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Ankersgade 21, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063190

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet