BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en violinlærer, som kan undervise både Suzuki elever og almindelige elever.
Undervisningen ligger tirsdag og torsdag.
Din profil:
Vi søger en faglig velfunderet og erfaren, glad og humørfyldt medarbejder, som både på gulvet og med en violin i hænderne er i stand til at formidle musik til børn.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en af landets mest innovative Musikskoler med et meget engageret personale, med ambitioner og højt til loftet. Vi spiller en rolle i det lokale, regionale og nationale musikliv. Det kan du blive en del af.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 10/37.
Der er tale om et barselsvikariat.
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Niels Tilma, nietil@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 27. december 2023.
Samtalerne finder sted i uge 1, 2024.
Om os
Aarhus Musikskole er en musikskole med over 100 ansatte og et rigt og varieret udbud af tilbud til Aarhus Kommunes borgere. Aarhus Musikskole er ansvarlig for musikundervisning af børn og unge både på folkeskoler og i Officersbygningen Aarhus C. Blandt Aarhus Musikskole tilbud er også World Music Center, Sangskattekisten, Flaskepost til fremtiden www.flaskeposttilfremtiden.dk, Bandakademiet Grobund samt Musik Talent Aarhus MTA og Musikalsk Grundkursus Østjylland MGKØ.
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vester Allé 3, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956029