BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vi søger en violinlærer til MusikSak, som er et socialt motiveret strygerorkester, der har eksisteret i 8 år på Hasle Skole. Målet med MusikSak er at give orkesterundervisning til børn, som af forskellige grunde normalt ikke selv ville opsøge musikskolens andre tilbud. MusikSak er inspireret af det venezuelanske El Sistema.
Eleverne er fra 7-15 år og spiller fra begynder til videregående niveau. Undervisningen foregår i grupper.
Du skal derfor føle dig tryg ved at undervise i gruppeprøver 5-9 elever og være åben over for at stå foran hele orkestret.
Undervisningen vil i første omgang ligge tirsdag og torsdag kl. 14-17.15
Ugentlige møder aftales løbende, og placeres op til undervisningsstart eller online efter behov.
Udover den ugentlige undervisning kan der i perioder være ekstra tilbud til børnene f.eks. orkesterture, koncerter i lokalområdet og derudover en mulig udlandsrejse i løbet af skoleåret.
Din profil:
Vi søger en faglig velfunderet og erfaren, glad og humørfyldt medarbejder, som både på gulvet og med en violin i hænderne er i stand til at formidle musik til børn. Du skal have erfaring med gruppeundervisning, og gerne med orkesterinstruktion, være god til at holde overblik og kommer med god energi til undervisningen og lærerteamet.
Du bliver en del af et ungt, men erfarent team, der vægter godt kollegaskab, giver plads til hinanden og går til jobbet med en positiv indstilling til hinanden og børnene.
Derfor skal du vælge os:
Vi er en af landets mest innovative Musikskoler med et meget engageret personale, med ambitioner og højt til loftet. Vi spiller en rolle i det lokale, regionale og nationale musikliv. Det kan du blive en del af.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 11
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Niels Tilma, nietil@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 6. februar 2024
Samtalerne finder sted i uge 6, 2024
Om os
Aarhus Musikskole er en musikskole med over 100 ansatte og et rigt og varieret udbud af tilbud til Aarhus Kommunes borgere. Aarhus Musikskole er ansvarlig for bl.a World Music Center. Sangskattekisten, www.flaskeposttilfremtiden.dk, Bandakademiet Grobund samt hjemsted for MusikTalent Aarhus og Musikalsk Grundkursus Østjylland.
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (11-11 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vester Allé 3, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979432