BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Center for Særlig Jobrettet Indsats søger vi en virksomhedskonsulent. Der er tale om en fast fuldtidsstilling, med tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.
Ansættelsessted er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.
Om jobbet:
I Center for Særlig Jobrettet Indsats varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år.
Den primære opgave som virksomhedskonsulent vil være at skabe job- og praktikåbninger for aktivitetsparate borgere i et tæt teamsamarbejde med vores jobkonsulenter. Derudover har virksomhedskonsulenten en myndighedsfunktion, dvs. at virksomhedskonsulenten løbende skal afholde jobsamtaler og bevilge forskellige indsatser efter Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats.
I centeret arbejder vi ud fra principperne og indsatsmodellerne i Flere Skal Med 2 og Afklaringspuljen, og er optaget af at udvikle den virksomhedsrettede og tværfaglige indsats med henblik på at få endnu flere borgere i beskæftigelse.
Vi arbejder med den virksomhedsrettede vinkel ud fra tesen om, at man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgerens jobmål samt udvikling af arbejdsevnen bedst nås og sker, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab. Indsatsen bygger derudover på en viden om, at langt de fleste borgere har mulighed for at bidrage til arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch, og der tages de nødvendige skånehensyn på arbejdspladsen. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den ledige i at deltage aktivt og tage ansvar for egen jobsøgning.
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores virksomhedsstrategi på vores hjemmeside her.
Arbejdsopgaver for virksomhedskonsulenter
Som virksomhedskonsulent vil du have en afvekslende og uforudsigelig hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau. Der er en bred og alsidig vifte af arbejdsopgaver, heriblandt men ikke udtømmende:
- Opsøgende virksomhedskontakt
- Hjælpe borgere mod realistiske jobmuligheder
- Matche borgernes kompetencer med virksomhedernes efterspørgsel
- Understøtte en udvikling af borgernes kompetencer og arbejdsevne
- Hjælpe borgere med at udarbejde CV på Jobnet
- Virksomhedsbesøg med henblik på opfølgning med borger og arbejdsgiver
- Tæt samarbejde i teams med kolleger med forskellige faglige baggrunde
- Administrative arbejdsopgaver og journalisering af borger- og virksomhedssamarbejdet
Der er en vis kørsel forbundet med arbejdet som virksomhedskonsulent.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Gerne har erfaring som virksomhedskonsulent og/eller måske har en socialfaglig uddannelse
- Gerne har erfaring inden for beskæftigelsesområdet
- Gerne har erfaring med virksomhedsvendt/opsøgende arbejde og evt. et stærkt virksomhedsnetværk/personligt netværk, du kan bringe i spil
- Gerne har et stort kendskab til arbejdsmarkedet og gerne det lokale erhvervsliv i Aarhus
- Er god til at opnå kontakt med borgerne og som kan arbejde målrettet og resultatorienteret i en virksomhedsrettet indsats
- Gerne har erfaring med at arbejde med borgere, der har problemer udover ledighed
- Er i stand til at samarbejde og koordinere med andre fagprofessionelle omkring den enkelte borger
Personligt må du gerne:
- Være en teamplayer med gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
- Have mod på mangeartede arbejdsopgaver og evnen til at arbejde i en uforudsigelig hverdag
- Være serviceminded og åben overfor nye udfordringer samt kunne arbejde selvstændigt
- Forstå, at administrativt arbejde og systematik understøtter opgaveløsning og effekt
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange samarbejdspartnere
- Engagerede og dygtige kolleger og ledere
- Mulighed for supervision
- Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen i det omfang arbejdet tillader det
- Et job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK samt lokal forhåndsaftale med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Thomas Vesterby Mikkelsen på telefon +4551576052.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-02-2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 26-02-2024
Om os
Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
I centeret varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i fem afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Herudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgers rådighed. Fælles for alle afdelingerne er, at vi arbejder tæt sammen i et teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
22-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990402