20-årig varetægtsfængslet for trafikdrab i Tilst

dato

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage ved Retten i Aarhus, sigtet for trafikdrab efter straffelovens §241 a. Hændelsen fandt sted den 23. juni omkring kl. 23.45, da den 20-årige kørte en bil ind i et hus på Hindøvænget i Tilst. En 64-årig kvindelig beboer blev dræbt på stedet.

Den 20-årige kørte med en hastighed på 109 km/t på en villavej, hvor den tilladte hastighed er 40 km/t. Han nægtede sig skyldig i trafikdrab og forklarede, at han ikke bemærkede politiet bag sig og mente ikke, at han havde kørt så stærkt.

Der var fire mænd i bilen, men ingen af dem kom alvorligt til skade. De tre andre mænd er ikke sigtet og er blevet løsladt.

Østjyllands Politi havde modtaget en anmeldelse om hasarderet kørsel ved Bilka i Tilst, og en patrulje forsøgte at bringe bilen til standsning. Bilen blev kortvarigt eftersat, da føreren ikke standsede. Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker eftersættelsen, men Østjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere om forløbet op til påkørslen.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler