25-årig anholdt for besiddelse af lattergas i Aarhus V

dato

Søndag eftermiddag kl. 16.55 traf en patrulje fra Østjyllands Politi en 25-årig mand på Kærtoften i Aarhus V. Politiet havde en god formodning om, at manden ikke havde rent mel i posen, og besluttede derfor at ransage hans bil.

I bilens baggagerum fandt betjentene ni store flasker med lattergas. Den 25-årige mand havde hverken tilladelse eller et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af flaskerne, hvilket førte til, at han blev sigtet for at have overtrådt loven om lattergas.

Lattergasflaskerne blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion. Den 25-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med hændelsen.

Siden den 1. juli 2023 har det været ulovligt at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder, og der er indført en nultolerance over for lattergas i trafikken. Al kørsel med lattergas i blodet sidestilles nu med anden form for narkokørsel.

For yderligere information om reglerne for lattergas kan man besøge Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Kilde: Østjyllands Politi