Søndag eftermiddag kl. 17.38 henvendte en patrulje fra Østjyllands Politi sig til føreren af en personbil i Aarhus V. Føreren, en 32-årig kvinde, udviste mistænkelig adfærd og blev skønnet påvirket af betjentene.
Under undersøgelsen af bilen fandt betjentene 60 flasker lattergas i bagagerummet. Kvinden blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer samt loven om lattergas. Det formodes, at kvinden havde til hensigt at sælge de ulovlige flasker.
Lattergasflaskerne blev beslaglagt med henblik på konfiskation og destruktion. Siden 1. juli 2023 har det været ulovligt at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder, og ny lovgivning sidestiller kørsel med lattergas i blodet med narkokørsel. Yderligere information om reglerne for lattergas kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.