32-årig mand idømt 8 års fængsel for import og salg af store mængder narko

Profilbillede
dato

En 32-årig mand fra Skødstrup blev i dag ved Retten i Aarhus i dag idømt 8 års fængsel for blandt andet indførsel af ikke under 2,7 millioner tramadol piller.

Retten i Aarhus har torsdag afsagt dom mod en 33-årig mand fra Skødstrup og idømt ham 8 års fængsel for, sammen med flere medgerningsmænd, at have importeret og solgt store mængder tramadol-piller, kokain, hash og oxycontin.

Den 33-årige blev anholdt den 18. juni i en koordineret aktion mod et kriminelt narkonetværk. Ved aktionen slog Østjyllands Politi til på en lang række østjyske adresser og foretog ransagninger og anholdelser i samarbejde med Toldstyrelsen og kriminalforsorgen. I alt fem mænd blev anholdt og sigtet for import af salg af meget store mængder narko.

Den 33-årige mand blev i dag dømt i en tilståelsessag for import af salg af ikke under 2.700.000 tramadol-piller fra Spanien i en periode fra august sidste år til april i år. Han blev også dømt for besiddelse og salg af ikke under 1 kg. Kokain, 96 kg. Hash og 1.000 stik oxycontin tabletter. Ifølge tiltalen er stofferne solgt primært i Aarhus-området og i forening med flere medgerningsmænd.

Den 33-årige er desuden dømt for ulovlig besiddelse af tre pistoler med ammunition, som er erhvervet via den krypterede kommunikationsplatform Sky ECC. Retten har desuden konfiskeret 620.000 kroner, som vurderes at være udbytte fra den ulovlige handel.

'Der er tale om en særdeles omfattende sag med Tramadol i mængder, vi sjældent ser. På baggrund af et godt og velbelyst politiarbejde, har den tiltalte valgt at tilstå forholdene, og vi har derfor kunnet opnå dom i dag. Jeg er tilfreds med, at den tiltalte har fået dom efter min påstand, hvor der også er taget hensyn til den nye mulighed for strafnedsættelse, ved en hurtig tilståelse" siger specialanklager Dorthe Lysgaard fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Den 33 årige modtog dommen.

Tre yderligere mænd er fortsat varetægtsfængslet i sagen.
Flere af de anholdte mænd har en relation til det kriminelle bandemiljø i det vestlige Aarhus.
Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi