Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.00 en 33-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Manden er sigtet for at have begået flere indbrud.
Et af indbruddene fandt sted søndag nat kl. 00.49 på Præstetoften i Beder. Manden blev truffet på vej væk fra gerningsstedet og blev fundet i besiddelse af tyvekoster fra stedet.
Derudover er manden blevet sat i forbindelse med et yderligere indbrud, som blev begået den 5. april 2026 i samme område.