Østjyllands Politi vil i løbet af næste uge opsøge borgere, der skal anholdes for at møde i fogedretten. Anholdelserne vil finde sted, hvis borgere har et udestående med Fogedretten i Randers eller Aarhus og ikke selv er mødt op, selvom de er blevet indkaldt flere gange.
Borgere i Østjylland med udestående med Fogedretten opfordres kraftigt til selv at møde op eller tage kontakt til retten snarest muligt for at undgå at blive hentet af politiet.