Anholdt foran arresten – havde narko på sig

dato

Østjyllands Politi fik søndag kl. 10.34 en anmeldelse om, at to mænd havde sat en stige hen til muren på arresten i Aarhus C. Den ene havde forsøgt at kravle op, men var blevet råbt an af et vidne, hvorefter mændene gik derfra. 

En patrulje var hurtigt på stedet, og da de ankom, nåede de lige at se to personer, som var på vej væk. 

Det viste sig at være to mænd på 28 og 29 år, og begge blev anholdt og visiteret. 

Den 28-årige havde flere sølvpapirspakker med hash og en del Dolol-piller på sig, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Da han erkendte, at det var ham, der havde kravlet op ad stigen, blev han også sigtet for forsøg på ulovlig kontakt med de indsatte.  

Den 29-årige havde en peberspray på sig og blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. 

**

Kilde: Østjyllands Politi