Motorer fra både i lystbådehavn er blevet stjålet
Mandag kl. 07.41 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om tyveri på Aarhus Lystbådehavn. Ifølge anmeldelsen havde ukendte gerningsmænd stjålet motorer fra tre forskellige både. Bådene var efterfølgende blevet løsnet fra bådebroen og drev rundt i havnen.
Bådene blev bragt tilbage til land, og politiet undersøgte området for spor. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen.
**
Sigtelse for vold efter chokoladetyveri
Mandag endte en anmeldelse om butikstyveri i et supermarked på M. P. Bruuns Gade i Aarhus C med en voldssag. Kl. 12.47 bemærkede en butiksdetektiv en kvinde, der forsøgte at forlade butikken med chokolade, hun ikke havde betalt for.
Kvinden gav frivilligt chokoladen tilbage, men slog butiksdetektiven i ansigtet. En patrulje ankom kort efter og overtog håndteringen af den 28-årige kvinde, der nu er sigtet for butikstyveri og vold.
**
Trafikuheld
Mandag kl. 14.42 indtraf der et trafikuheld i krydset Klosterport/Nørre Allé i Aarhus C. En bus, ført af en 69-årig mand, kørte ind i et stillads og blev fastklemt, hvilket forhindrede bussen i at køre videre. Dette skabte trafikproblemer, da andre busser ikke kunne passere. Vejen blev dog hurtigt ryddet, og trafikken kunne genoptages.
**
Indbrud
Der er inden for det seneste døgn anmeldt 10 indbrud i private hjem i Østjyllands politikreds.• Jagtvej i Højbjerg, begået mellem søndag d. 5/11 kl. 2345 og mandag d. 6/11 kl. 10.00
• Samuel Morses Vej i Skejby, begået mellem søndag d. 5/11 kl. 12.00 og mandag d. 6/11 kl. 11.00
• Bøgeskov Høvej i Viby, begået mellem lørdag d. 4/11 kl. 15.20 og mandag d. 6/11 kl. 13.30
• Musvågevej i Aarhus V, begået mandag d. 6/11 mellem kl. 07.00 og kl. 15.50
• Broagervej i Risskov, begået mellem lørdag d. 4/11 kl. 17.00 og søndag d. 5/11 kl. 00.30
• Vorresvangs Allé i Egå, begået mandag d. 6/11 mellem kl. 10.00 og kl. 17.55
• Skolevej i Egå, begået mandag d. 6/11 mellem kl. 18.00 og kl. 23.30