Beruset mand anholdt i Aarhus C efter tumult på Åboulevarden

dato

Natten til fredag kl. 02.16 opdagede Østjyllands Politi tumult på tryghedskameraer fra Åboulevarden i Aarhus C. En patrulje blev sendt til stedet for at assistere vagterne, der havde bortvist en meget beruset 25-årig mandlig gæst.

Manden, der havde et aktuelt forbud mod at opholde sig i nattelivet, blev ved med at komme tilbage efter bortvisningen og spyttede en vagt i hovedet. Vagterne ilagde manden håndjern, mens han sad på gulvet i garderoben og ventede.

Ved politiets ankomst spyttede manden i retning af både betjente og vagter. Han blev anholdt og sigtet for vold samt overtrædelse af sit nattelivsforbud. Under transporten til politistationen udtalte manden fornærmelser mod betjentene, og efter ankomsten til stationen truede han en betjent. Derfor blev han også sigtet for trusler og fornærmelser mod polititjenestemand.

Kilde: Østjyllands Politi