Tirsdag kl. 8:59 ringede en VVS-installatør 112, da der var opstået brand i en installationsskakt i en etageejendom på Marselis Boulevard i Aarhus C. VVS’eren havde brugt en gasbrænder i forbindelse med sit arbejde på nogle rør, og det er sandsynligvis i den forbindelse, at der opstod brand i noget isolation, hvorefter flammerne bredte sig.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, og ingen personer kom noget til.
Kilde: Østjyllands Politi