Butikstyve med parfume fik straksbøder

Profilbillede
dato

Mandag omkring kl. 14.00 opdagede en vagt i et butikscenter i Aarhus C, at to mænd fyldte deres lommer med parfumeflasker.

Vagten holdt øje med mændene og da de forlod butikken uden at betale, blev de tilbageholdt og politiet blev tilkaldt.

De to mænd, begge 21 år og udenlandske statsborgere uden fast bopæl i Danmark, blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

De fik begge en straksbøde, som skulle betales med det samme.

Kilde: Østjyllands Politi