Mandag kl. 13.30 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et butikstyveri fra et indkøbscenter på Søndergade i det centrale Aarhus. En kunde havde stjålet dyre parfumer til en samlet værdi af flere tusinde kroner ved hjælp af en russerpose.
En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor butikstyven, en 25-årig mand fra Sønderjylland, blev tilbageholdt af personalet i et baglokale. Den 25-årige erkendte tyveriet og blev sigtet for butikstyveri. Han blev anholdt kl. 14.30 og taget med på stationen til afhøring.
Efter afhøringen blev den 25-årige mand løsladt. Russerposen, der blev brugt til tyveriet, blev beslaglagt og skal konfiskeres og destrueres.
Kilde: Østjyllands Politi