Civilpatrulje stoppede bil og fandt narko ved efterfølgende ransagning på adressen

Profilbillede
dato

En civilpatrulje fra Østjyllands Politis Specialpatrulje stoppede tirsdag eftermiddag kl. 12.46 en bil, der kørte i sydlig retning af Søndre Ringgade i Aarhus C.

I bilen var en 20-årig mand, mens der på passagersædet lå tre salgsposer med hash. Den 20-årige mand blev derfor sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer, og han blev anholdt med nødvendig magt, da han først forsøgte at flygte fra stedet i sin bil.

Under en efterfølgende ransagning af en adresse i det nordlige Aarhus fandt politiet en større mængde hash, der blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Politiet fandt flere hundrede gram hash på adressen og flere titusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra narkosalg.

En 21-årig mand med tilknytning til samme adresse blev senere på eftermiddagen også sigtet for salg af narko og anholdt i samme sag.

Kilde: Politiets Døgnrapport