Cykeltyv fanget efter godt borgertip

dato

En opmærksom borger var tirsdag aften med til at lede til politiets pågribelse af en cykeltyv i Aarhus C. 

Borgeren fattede omkring kl. 22.00 mistanke til tre mørkklædte mænd, der luskede rundt ved et kælderrum under nogle lejligheder på Ingerslevs Boulevard, og da mændene kom ud fra kælderen med en racercykel, kontaktede han politiet. 

Da en patrulje kort efter var fremme, traf de den ene af de tre personer, en 26-årig mand, der gik rundt i området med en racercykel, som ganske rigtigt viste sig at være stjålet. 

Den 26-årige blev sigtet for indbrud i kælderrummet, og cyklen blev leveret tilbage. 

**

Kilde: Østjyllands Politi