En patrulje fra Østjyllands Politi blev tirsdag kl. 00.49 sendt til Hans Schourups Gade i Aarhus C, hvor en ukendt mand netop var blevet set i færd med formentligt at stjæle en cykel.
Et vidne havde observeret den pågældende person stå og rode med nogle cykler, og vidnet kunne derfor give politiet et godt signalement af vedkommende.
Ved politiets ankomst til stedet fik betjentene øje på en 28-årig mand, som passede på signalementet. Han blev straks anholdt, sigtet for forsøg på cykeltyveri, da han ved politiets ankomst havde siddet på hug ved forhjulet til en cykel, som han havde pillet ved.
Den 26-årige mand virkede både nervøs og påvirket, og da betjentene fandt en hækkesaks på jorden ved siden af ham, blev han indsat på bagsædet af politibilen og taget med på politistationen.
**
Cykeltyv taget på fersk gerning
Kilde: Østjyllands Politi