Dansende pirattaxachauffør stjæler kreditkort fra kvinde

Profilbillede
dato

En 31-årig kvinde blev natten til søndag frastjålet to kreditkort, efter hun tog en pirattaxa hjem fra Aarhus Midtby. 

Da kvinden ankom til sin adresse, forsøgte hun at betale med dankort via en mobil terminal i bilen. Efter flere forsøg konstaterede chaufføren, at terminalen ikke fungerede. 

Som alternativ tilbød han at danse for kvinden. De steg ud af bilen, og han dansede omkring hende, før hun gik hjem. 

Det var først senere, da hun var hjemme, at hun opdagede, at hendes to kreditkort manglede, og at der var blevet hævet flere tusinde kroner på dem. 

Østjyllands Politi opfordrer klart til at undgå pirattaxaer, når man skal hjem fra byen. Der er mange eksempler på passagerer, der bliver udsat for tyveri. Tag en rigtig taxa, brug offentlig transport eller få en bekendt til at hente dig.

Kilde: Politiets Døgnrapport