Aarhus er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Fremstilling
I Retten i Randers fremstilles i dag kl. 10.30 en 23-årig mand i grundlovsforhør for vidnetrusler i forbindelse med en tidligere voldssag. Den 23-årige var eftersøgt at politiet og rettede selv henvendelse til politiet på Randers Politigård i går kl. 12.30, hvor han blev anholdt til sagen.
**
Færdselsuheld
I krydset mellem Egå Havvej og Bredkær Tværvej skete der i går kl. 09.18 et færdselsuheld mellem en 18-årig bilist og en 22-årig fodgænger. På stedet var flere bilentusiaster forsamlet. Bilisten foretog et venstresving ad Egå Havvej, samtidig med at fodgængeren krydsede kørebanen. Fodgængeren blev derved påkørt med lav hastighed og der opstod mindre personskade.
**
Færdsel
Søndag kl. 02:09 blev en 29-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han var blevet standset på Randersvej i Auning.
Søndag kl. 04:46 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han var blevet standset på Nørre Alle i Aarhus.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.
• På M.C. Holsts Vej i Århus begået mellem torsdag 14/10 kl. 08:00 og lørdag 16/10 kl. 11:00