Torsdag aften kl. 19.28 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en person, der havde forskanset sig på en adresse i det nordlige Aarhus og angiveligt var i besiddelse af en form for skydevåben. Flere patruljer blev sendt til stedet, og beboere i de omkringliggende lejligheder blev kortvarigt evakueret som en sikkerhedsforanstaltning.
Omkring kl. 22.51 lykkedes det politiet at tale den 28-årige mand ud fra lejligheden. Han blev kortvarigt anholdt og afhørt. Under ransagningen af adressen fandt politiet nogle hardball-våben, men der var ikke grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør.
Ingen personer kom til skade under episoden, og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Kilde: Østjyllands Politi