Mandag foretog betjente fra Færdselssektionen hos Østjyllands Politi en fartkontrol på Randersvej ved Skejbyvej i Aarhus N, hvor der i løbet af bare to eftermiddagstimer blev uddelt 36 sigtelser til bilister, der kørte for hurtigt.
De 35 sigtelser medførte et klip i kørekortet til bilisterne, mens en enkelt bilist fik en betinget frakendelse af sit kørekort, da vedkommende blev målt til at køre 124 km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed var 70 km/t.
Efterfølgende kørte betjentene ind til Aarhus C, hvor øvrige lovovertrædelser i færdselsloven var i fokus. Indsatsen fra Vester Allé i Aarhus C medførte følgende sigtelser:
• 4 sigtet for at have anvendt håndholdt teleudstyr/mobil
• 2 sigtet for ikke at have medbragt kørekort
• 1 stk. indberetning til motorstyrelsen (privat anvendelse af erhvervskøretøj)
• 2 sigtet for ikke at have anvendt sikkerhedssele
• 1 sigtet for at føre el-løbehjul uden hjelm
• 1 sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen (tildækket nummerplade)
• 1 sigtet udstyrsbekendtgørelsen for at have monteret solfilm i de forreste sideruder
**
Færdselsindsats i Aarhus N og Aarhus C
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi