Østjyllands Politis færdselssektion foretog torsdag en målrettet indsats i det vestlige Aarhus.
Indsatsen medførte hele 46 forskellige sager fordelt på 36 sigtede personer. Af sagerne kan bl.a. nævnes en 19-årig ung mand, som kørte med sikkerhedsselen spændt bag ryggen. Ved kontrol af den unge mand fremgik det, at hans førerret var inddraget på baggrund af narkokørsel og adskillige klip, og da gårsdagens sigtelse var den fjerde i rækken på bare 10 dage, blev hans bil derfor beslaglagt.
Derudover mødte politiet en 24-årig ung mand, som kørte med 82 km/t i byzone. Dette uløste en betinget frakendelse og sammenholdt med en tidligere betinget dom fra 2022, endte dagens regnskab med en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Alt i alt bød indsatsen på følgende sager:
1x hastighed byzone, betinget
1x Kørsel på baghjul på mc, betinget frakendelse
7 x hastighed byzone, klip
1x rødt lys, klip
11x mobiltelefon, klip
1x kørsel i frakendelsestiden
3x kørsel uden førerret
3x oplysningspligt
5x sikkerhedssele ej benyttet
1x lov om euforiserende stoffer
2x ej medbragt kørekort
1x udstyrsbekendtgørelsen
2x lejekontrakt ej medbragt
2x registreringsbekendtgørelse.
1x køretøj ej forsikret
1x lygteføring
1x placering på vej
1x fejl/mangler (knallert)
1 mobiltelefon (cyklist)
1 placering på vejen (cyklist)
Færdselsindsats i Aarhus Vest
Kilde: Østjyllands Politi